Giver fidget toys ro eller er det bare en dille?
Er det fup eller fakta, når du læser, at det øger koncentrationen at lege med squishies, Pop its, tangels og fidget spinnere?
Det er blevet helt almindelig hverdagsviden at sige, at man bedre kan koncentrere sig, når man har noget at nulre med i hænderne. Fidget toys eller dimseting har en helt naturlig plads i børns skoletasker og på bordene i mødelokaler. Vi elsker fidget toys, og salget af dem boomer globalt, hver gang en ny slags fidget bliver hypet på Tik Tok.
Producenterne af fidgets fortæller os, at fidget toys giver øget fokus. Så det skriver Legeakademiet også i vores beskrivelser af det meget populære legetøj. Du kan se hele udvalget her. Der er ingen tvivl om, at fidget toys er et kæmpe hit. Fidget toys er det mest søgte ord på hele vores webshop.
Men virker de? Er det sandt, når vi og andre legetøjsbutikker påstår, at fidget toys giver ro og øger dit barns evne til at koncentrere sig? Og hvis det er sandt, hvordan kan det så være?
Vi har bedt vores sansemotoriske ekspert, ergoterapeut og indehaver af www.baby-steps.dk Ann Helene Kristensen, om at rydde op i myterne om fidget toys. I dette indlæg får du klare svar på, hvorvidt, hvordan og hvorfor Fidget toys kan hjælpe dit barn til at koncentrere sig.
Ann Helene Kristensen er den nyeste tilføjelse til Legeakademiets ekspertpanel, som vi er meget glade for at have med på holdet.
“Jeg er ergoterapeut og har specialiseret mig i børn indenfor normalområdet. Jeg arbejder hver dag med børn, forældre og omsorgspersoner for at skabe den bedste hverdag for dem. Med fokus på børns sansemotoriske udvikling driver jeg baby-steps.dk i København, hvor jeg hjælper jer til at give jeres børn de bedste forudsætninger for en sund udvikling. Du kan også følge min podcast her.”
Foto: Ann Helene Kristensen, baby-steps.dk
Fidget toys er hjernekræs – men ikke for alle.
Fidget spinneren var et kæmpe hit for nogle år siden, de hærgede bybilledet og fik hurtigt ry for bare at være en fjollet modedille og for at tage fokus i hverdagen. Men var det egentlig bare en irriterende og let forstyrrende trend, eller kan fidget toys den mere en det?
Fra et ergoterapeutisk synspunkt er fidget toys hjerne kræs, ligesom bevægelse er det.
Forskning er helt klar på området. Vores sanseindtryk er det, der holder hjernen i gang. De fodrer den og holder den mættet. Lidt ligesom rugbrød og æbler holder os i gang sådan helt konkret, så er sanseindtryk den mad, hjernen spiser.
Manglende sanseindtryk gør hjernen sulten, og den vil søge indtryk for at mættes. Motorisk uro er lidt ligesom at stikke hovedet ind i køleskabet 8 gange på en halv time for at tjekke, om der NU er kommet noget lækkert at spise.
Fidget toys kan være det, der stiller den lille sult, den hurtige sult, så hjernen hele tiden er mæt og klar til at arbejde. For nogle. For andre bliver det hurtigt forstyrrende. Man er nødt til at se på det enkelte barn og situationen, hvor man ønsker at øge sit barns koncentrationsevne for at kunne sige noget om, hvorvidt en tangle eller en Pop it kan være en god ide.
Dit barn har en sanseprofil, og forstår du den, kan du bedre tilpasse dit barns behov for at have noget i hænderne.
Fidget toys virker ikke som terapeutisk legetøj i sig selv
Nogle børn har særlige behov for sansemotorisk stimulans for at få motorisk ro og føle sig trygge. Har dit barn fx daglige sammenbrud, store problemer med at være i undervisningssituationer eller oplever ikke at trives i forskellige sociale sammenhænge, så søg professionel hjælp. Muligvis er fidget toys såsom tyggehalskæder eller tangles stadig en god ide, men de kan ikke stå alene eller i stedet for terapi. Der skal der en særlig faglig indsats til, som du kan få hjælp til via læge, sundhedsplejerske, institution eller skole.
Har dit barn motorisk uro, kan du læse mere om sansemotorik, proprioceptiv stimulans og vægtprodukter i vores blogindlæg her og her.
Et fidget toy passer til dit barns sanseprofil
Lige som vi alle har forskellige kropsformer, så har vi også forskellige hjerneformer. Altså ikke bogstaveligt, at min hjerne er firkantet, og din er rund, men de er forskellige i den forstand, at deres behov er forskellige, og deres adfærd er det.
Helt konkret har vi hver især en sanseprofil, der fortæller meget om, hvor mange og hvilke sanseindtryk vi gerne vil have i løbet af dagen.
Professor i Occupational Therapy ved Missouri Universitet Winnie Dunn har udarbejdet et let forståeligt skema om sit begreb “Sensory profile”, som på overskuelig vis hjælper dig til at finde ud at mere om lige netop dit barns hjerneform. Du kan læser mere om sanseprofiler ved at låne bøger af Winnie Dunn på biblioteket.
Du kan også se denne Youtube video på engelsk lavet af Medbridge. Der ser kompliceret ud, men under video-linket forklarer jeg det helt enkelt. Det er vigtigt at understrege, at “Sensory profile” er et professionelt arbejdsredskab, som ergoterapeuter bruger lang tid på at udarbejde grundigt og udførligt. Vi anvender det, når vi møder et barn med en adfærd, der tyder på en sanseintegrations- eller bearbejdningsforstyrrelse.
Jeg mener, at vi kan anvende det her i dette indlæg på en forsimplet måde, fordi begrebet sanseprofil giver god mening i forhold til diskussionen om fidget toys og deres effekt.
Kan du finde dit barn i dette skema over sanseprofiler?
| Sansemønstre | Passiv selvregulering | Aktiv selvregulering |
| Høj tærskelværdi | Tilskueren Bliver sjældent ophidset.Opsøger ikke selv stimuli. Ofte meget omgængelig. Lav arousalniveau. | Sansesøgeren Nysgerrig og aktiv. Søger selv stimuli. Lavt arousalniveau, men søger at øge påvirkningen fra omgivelserne. |
| Lav tærskelværdi | Sensoren Opmærksom på omgivelser. Detaljeorienteret. Bliver nemt overstimuleret. Højt arousalniveau og let at aflede. | Fravælgeren Siger ofte fra. Behov for forudsigelighed og kontrol. Svært ved ændringer. Højt arousalniveau. |
De 4 sanseprofiler er lige gode og indeholder samme mulighed for at være hæmmende alt efter barnets dagligdag.
De fortæller først og fremmest om, om hjernen lynhurtigt bearbejder sanseindtryk og vil have flere for at holde sig i gang, eller om den bruger mere energi på at bearbejde dagens indtryk og mættes hurtigere.
Populært kan man sammenligne det med, at sanseindtryk for dem med høj tærskel svarer til at spise en masse små snacks hele dagen, de har måske samtidig en god og hurtig forbrænding, så de hele tiden går og er småsultne. Dem med en lavere tærskel mættes i modsætning rigtig meget af de indtryk, de oplever, og mætheden holder længe, så for dem er sanseindtryk som rugbrødsmadder for hjernen. Det sanseindtryk, en Pop it giver, opleves dermed som forskellige slags “mad” eller input for hjernen alt efter dit barns sanseprofil. Derfor virker fidget toys også forskelligt alt fra menneske til menneske.
Er en sanseprofil ikke bare et fancy ord for temperament?
Jo, det kan man godt sige. Der findes mange forskellige måder at inddele mennesker i skemaer, og de er alle ufuldstændige, fordi ingen passer perfekt i et skema, og fordi vi udvikler os hele livet i gennem. Så hæng dig ikke for meget i, om dit barn er den ene eller den anden profil – brug det, der giver mening for at forstå, hvad fidget toys kan bruges til. Skemaer er redskaber, ikke kasser.
Hvilke sanser stimulerer et fidget toy?
Fidget toys er sansestimulerende, fordi følesansen og muskel-led sansen stimuleres, når vi presser, nulrer, trækker og triller med dem. Disse sanser er en del af det, man kalder de primære sanser. Den sidste sans er labyrintsansen. De primære sanser sikrer, at vi trives, fordi de gør det muligt for hjernen at tage sanseindtryk ind, reagere på dem og efterfølgende lære af sanseindtrykkene. Du kan læse mere om sansemotorik i Legeakademiets legeguides til følesansen, labyrintsansen og muskel-led sansen.
“Sansesøgeren” har gavn af et fidget toy
En sansesøger med et fidget toy vil højst sandsynligt have nemmere ved at være i en stillesiddende aktivitet. Med en dims i hænderne vil hjernen få hurtig mad hele tiden fra de indtryk, som fingrene gennem både føle- og muskel-led sans opfatter og sender afsted. Et fidget toy til dette barn kan forhindre, at barnet søger mæthed gennem mindre hensigtsmæssige indtryk. Et uhensigtsmæssigt sansemåltid kunne være i klassen, hvor barnet ender med at vippe på stolene, irritere naboen, klikke kuglepinde eller helt ekstremt løber rundt i klassen og forstyrrer.
“Tilskueren” kan måske holde fokus med et fidget toy
Har man en sanseprofil med en høj tærskel, så man sjældent overstimuleres, men er heller ikke helt så god til selv at opsøge stimuli. Så kan fidget toys være med til at vække hjernen lidt.
Altså når hjernen aktivt skal fordøje “mad”=indtryk, så skal den vågne lidt mere op, og vil derfor helt konkret være mere parat.
“Sensoren” og “Fravælgeren” kan også have glæde af et fidget toy
Disse to sanseprofiler får hurtigt for meget. Selvom man skulle tro ud fra skemaet, at Sensoren og Fravælgeren ikke vil have glæde af et fidget toy, så er det kun tildels korrekt. Et fidget toy kan nemlig være kontrollerede stimuli, og har de tilpas en sværhedsgrad at håndtere, så vil et barn med en af disse to sanseprofiler rette deres opmærksomhed ind mod dimsetingen, og dermed lukke lidt af de øvrige forstyrrende elementer ude. Her kan et fidget toy hjælpe barnet til at holde fokus, hvis sværhedsgraden er rigtig. Prøv jer frem.
Og så er der lige den sidste nye type, ”Craveren”
Denne type er kompleks. En Craver mættes nemlig ikke af indtryk, men vil i stedet blot have mere, og mere og mere. Er du forælder til et umætteligt barn, der bare kører 400 kilometer i timen hele tiden og rører ved, trykker på, hopper, råber og drøner rundt, skal man overveje at undgå de hurtige indtryk og i stedet finde lidt mere mættende indtryk. Her vil det være en god ide med tungere muskelarbejde, pauser med langsomme, hårdere bevægelser og fysisk pres. Fidget toys med god modstand og dem med masser af muskel-led arbejde kan være en hjælp for Cravere. MadMattr er en mulighed, ligesom anti-stressbolde og denne håndtræner.
Det er naturligvis vigtigt, at den valgte type fidget toy ikke forstyrrer andre tilstedeværende. For nogle børn er det bedst at tage en 5 minutters pause med jævne mellemrum og så give den gas med noget “Ase-mase” leg, hvor muskel-led sansen kommer på arbejde. Så er hjernens behov for stimulering dækket for en periode, og der kan måske være bedre muligheder for fokus og koncentration, inden behovet melder sig igen. Du kan læse mere om “Ase og mase”-lege i dette blogindlæg.
Skal alle børn så have et fidget toy?
De fleste børn vil gerne være med på den nye dille. Om dit barn er med på moden, eller om et fidget toy stiller et behov for hjernekræs er på til dig at afgøre. Hvis dit barn lader til at finde ro ved at have noget i hænderne, så vil et fidget toy nok have en god effekt. Hvis dit barns adfærd ikke påvirkes positivt og måske endda bliver mere forstyrrende af at sidde med en tangle eller andre dimseting, så er det nok ikke et godt match med dit barns sanseprofil.
Nogle børn står helst på hovedet i sofaen, når I ser film. Det er en god ide at tage det som et fingerpeg om, at dit barn har svært ved at holde fokus og holde kroppen i ro. Vær nysgerrig, åben og se altid dit barns adfærd som et forsøg på at stille behov, ikke for at lave ballade.
Fidget toys kan både nytte og øge uro
Som med så meget andet, så er vi mennesker forskellige. Sagt helt kort, så er der helt klar evidens for, at hjernen får sanseindtryk og stimuleres af at lege med fidget toys. Det er forskelligt, om dit barn har gavn af det eller ej. Det er kun dig, der kan afgøre, om dit barn har fidget toys som almindeligt legetøj eller som hjælp til at øge koncentrationsevnen. Måske kan du også selv have gavn af at have en klump Madmattr liggende i stedet for at trykke på kuglepenne eller pille i neglebånd?
