I Legeakademiet er vi temmelig begejstrede for Halloween! Halloween er nemlig indbegrebet af det, vi lever og ånder for: LEG! Når vi klæder os ud, når vi pynter op og lever os ind i et andet univers, engagerer vi os i LEG i dens allerreneste form. Og det er da noget, vi Legetanter kan forstå!
Halloween er – med al sin gys og gru og uhygge – en begivenhed, der taler til hele vores sanseapparat. Vi omringes af smukke orange græskarlanterner, dekorationer med spindelvæv og edderkopper, af farverige, kreative og uhyggelige karakterer – i alle størrelser. Vi trækker i forklædet og omfavner uhyggen i vore kogekunst, efterhånden som vi bager og koger os igennem pølsehorn forklædt som mumier, hjernekager og blodsuppe med orme (bedre kendt som tomatsuppe med suppehorn).
Halloween taler ikke blot til vores sanseapparater – for de mange aktiviteter, som typisk hører Halloween til, er også fantastiske til at udvikle børns fantasi, kreative sans og finmotorik.
Kast et blik på Instagram, Facebook eller Pinterest – de BUGNER af fantastiske billeder af udskårne græskar, flagermus lavet af køkkenruller og silkepapir, edderkopper lavet af pom pom’er og piberensere, søde børneansigter der med lidt ansigtsmaling forvandles til diverse grufulde karakterer. Ting, der sædvanligvis er uhyggelige og lidt ubehagelige bliver pludselig afdramatiserede, og børnene bliver medskabere til denne højtid, som de så tydeligt nyder at leve sig ind i.
Det er let – og sikkert også ret naturligt – enten at lade sig rive med af den (u)hyggelige stemning, eller at blive noget overvældet af den. Men uanset hvor meget det føles som om, at alle andre forældre giver den fuld gas på alle fronter med Halloween, så er det vigtigt at huske på, at der faktisk ikke skal så frygtelig meget til for at gøre vores børn glade.
I Legeakademiet har vi derfor vores egne bud på, hvordan du sammen med dine børn kan gøre Halloween lidt mere uhyggelig og forhåbentlig lidt sjovere i år.
Ansigtsfarve er stort hit hos de fleste børn – og det er en af de mest simple og effektfulde måder at forvandle lille Alberte til Nattens Dronning på. Vores ansigtsfarver er vandbaserede og parabenefri, og leveres inkl. svamp og børste samt et minihæfte med anvisninger til, hvordan du maler dit barn. Der er fire forskellige farvepaletter at vælge imellem. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Men ”Ridder og vampyrer” ligger da helt klart til højrebenet! (Ansigtsfarve – Palette m. 4 farver: 99,95 DKK)
Det insektbegejstrede barn vil helt sikkert synes om vores insektrør, som er fyldt med alverdens insekter. Brug dem til Halloween-dekorationerne eller som et skægt indslag på middagsbordet. Når Halloween er slut for i år, kan I finde luppen frem og nyde at studere insekternes detaljerigdom og tale om de mange fantastiske egenskaber disse små væsner har. (Alverdens insekter: 59,00 DKK)
Flere og flere danske børn går på gaden til Halloween for at konfrontere deres naboer med det store spørgsmål: ”Slik eller Ballade?”. Er I mere til hjemlig (u)hygge har vi dog også nogle uhyggelige aktiviteter til jer.
Det kreative barn vil sandsynligvis fortabe sig i vores herlige ”Støb og Mal Insekt-sæt” med selvlysende insekter. Støb insekterne i gips – og mal dem derefter med den selvlysende maling. Det er en hyggelig og rolig aktivitet, og dit barn vil bagefter synes det er sjovt, at insekterne lyser op på værelset, når det bliver mørkt. (Støb og Mal insekter: 119,95 DKK)
Er det de lidt mere klamme aspekter ved Halloween, der får smilene til at bryde frem hos dit barn, så er Slim Laboratoriet helt sikkert den rette pakke til jer. Lav jeres egen slim og eksperimenter med at tilføje orme, tråde og alle mulige farver. Så bliver det altså ikke mere Halloween-agtigt! (Slim Laboratoriet – Lav selv slim: 329,95 DKK)
Må I få en helt igennem gyselig, grufuld og uhyggelig hyggelig Halloween!