Hænger det at kunne kravle sammen med at lære at tale?

Da Legeakademiet startede for snart 17 år siden, var det virkelig banebrydende viden, at man kunne stimulere børns evne til at lære nyt ved at bruge kroppen. At man kan blive bedre til at koncentrere sig om tavlen i skolen – ved at øve sig i at kaste og gribe en bold – var en øjenåbner.

Selvom det i dag er helt logisk, at det jo handler om evnen til at bedømme afstand og zoome ind og ud både på bolden og tavlen, var det altså pærer og æbler dengang. To helt forskellige ting, der i undervisningssituationer aldeles ikke havde noget med hinanden at gøre. 

Sådan er det ikke mere. Nu spiller børnene matematikrundbold i skolen, småbørnsforældre går til tumlastik og Legeakademiets banebrydende ide om at sælge legetøj, som stimulerer både hjerne og  krop, er heldigvis blevet noget, som de fleste slet ikke tænker over længere. For naturligvis bliver man klogere af at bruge kroppen. I dag ved de fleste, at krop og sind hænger sammen. 

Men hvordan er det nu, det hænger sammen? Hvad har man fundet ud af om hjernens udvikling siden 2005, hvor Legeakademiet søsatte projektet om at sælge legetøj, der gør børn klogere?

Ny viden om hjernen viser større sammenhæng.

Det er jo ikke mængden af viden her i verden, der er problemet. 

Forældre bliver i dag beskudt fra ufatteligt mange kanter af ekspertråd, gode tips og fagligt mere eller mindre velbegrundede argumenter og guides til at sikre deres børns udvikling. Fokus i dette indlæg ligger et andet sted. Nemlig på at sortere i alle de råd og holdninger, du sikkert har fået i din tid som forælder, om hvornår dit barn skal kunne dit og dat, hvordan I skal skyde mere med bue og pil eller lave 100 kolbøtter om dagen for at øve evnen til at tale rent eller smide bleen. 

V har bedt ergoterapeut Ann Helene om helt enkelt at rydde op i de mange varianter af viden om hjernens udvikling og fortælle os:

• Hvordan man i dag ved, at hjernen udvikler sig hele livet.
• At det aldrig er for sent at tilegne sig nye kompetencer.
• Hvorfor sprog og motorik hænger sammen.
• Hvad tigerspring, kognition og plastisk betyder.

Krydsbevægelser og tigerspring.

Din sundhedsplejerske har sikkert fortalt dig, at du i løbet af dagen bør lave krydsbevægelser med din baby.

Eller måske har du læst på Instagram, at hvis dit barn kravler uens, så sker der alverdens ulykker.

Måske en venlig veninde har gjort dig opmærksom på, at hendes barn altså kan alfabetet forfra og bagfra.

Får du en lille smule stress på dit barns vegne over alle de ting, det skal kunne?

Det forstår jeg helt ærligt godt. Alle forældre vil så gerne gøre det optimalt, og mange er usikre på, om de gør det godt nok. 

Når jeg kan mærke, at stressen breder sig blandt deltagerne på mine babyhold i sansemotorik, så siger jeg altid til dem: Tag det nu roligt. Hjernen mister aldrig sit udviklingspotentiale. Den vil altid være som modellervoks, der formes af indtryk. Ligesom modellervoks, så reagerer hjernen på påvirkninger, og jo flere påvirkninger jo bedre.

På fagsprog siger vi: Hjernen er plastisk.

At hjernen kan udvikle sig hele livet er noget nyt i forhold til det, man troede før i tiden. Mange har hørt, at vi ved 25-års alderen ikke længere kunne ændre på hjernemassen. Det ved man i dag er forkert. 

Krydskoordination på tværs af hjernens halvdele.

Man opdelte engang hjernen meget kategorisk i felter. Felter, der varetog hver deres funktion og kun denne funktion.

I dag ved man, at det hele er et samspil mellem hjernens mange funktioner og områder. Vi ved, at hjernen er plastisk og hele tiden er under udvikling, ligesom vi ved, at hjernen ikke firkantet kan deles op i, at kun et område varetager en funktion. Forbindelserne mellem de forskellige funktioner er lige så vigtige at udvikle, fordi hukommelsen, evnen til at gå baglæns, spille på trækbasun og løse regnestykker hænger sammen på langt mere kompliceret vis, end vi førhen har troet.

Hjernen er opdelt i to hemisfærer eller hjernehalvdele, som i et samspil sikrer, at vi kan udføre komplekse kognitive handlinger.

Samspillet mellem højre og venstre hjernehalvdel sikrer evnen til at forestille og til at udføre.

For at udføre en handling eller aktivitet, skal vi først forestille os, hvordan vi skal bruge kroppen og planlægge rækken af motoriske handlinger. Derefter skal vi udføre dem og reagere på de input, vi får under udførelsen.

For at få de to halvdele af hjernen til at tale sammen, skal vi kunne lave bevægelser henover vores egen centerlinje, som løber lodret ned gennem kroppen. Det er blandt andet det, dit barn træner i de første måneder, når dit barn laver de obligatoriske krydsbevægelser. Fx at kravle, hvor man jo skal bruge den højre hånd og det venstre knæ for ikke at tilte. Men krydskoordinering trænes også, når dit barn ruller, og når det drejer rundt om sig selv. Så krydskoordinering ER vigtigt at øve sig i, men der er stor forskel på, hvornår børn kan kravle eller rulle. Og det er helt i orden. Normalområdet er bredt, og langt de fleste børn lærer krydskoordination, når de er klar til det. Mit bedste råd er at blive ved med at lege og tage det roligt. 

Så: At kunne arbejde på tværs af kroppen er en grundlæggende færdighed, som skaber vores fundament for vores komplette kognition. Det er et eksempel på, at dit barns udvikling handler om samarbejdet mellem hjernehalvdele- og funktioner, mere end den gamle opfattelse af hjernen som et skuffedarium fuld af forskellige og adskilte værksteder med forskellige funktioner.

Hvad gør højre og venstre halvdel af hjernen?

Populært sagt så varetager højre halvdel vores evne til at gribe, mens den venstre halvdel varetager evnen til at begribe. Det er sådan en sætning, der gør sig rigtig godt i et Instagramopslag. Det er en forsimpling, men jeg skal prøve at forklare: 

Højre halvdel er den, der er mest aktiv i det første års tid af barnets liv, hvor vi udvikler vores evne til at reagere, vores evne til at bruge vores krop og forstå de indtryk, der kommer fra kroppen. Venstre halvdel er også aktiv, men ikke helt så aktiv i denne periode. Samtidig er samarbejdet mellem hjernehalvdelene i fuld gang, og nye forbindelser mellem hjernens neuroner udvikles hvert sekund alt efter, hvad barnet oplever. 

Senere vil vi så begynde at begribe verden med venstre hjernehalvdel. Det sker ofte gennem den sproglige udvikling. Sammen med sproget, kommer vores evne til at forstå verden, sætte følelser, fornemmelser og begreber på den verden, som vi oplever. De to halvdele arbejder altså konstant sammen, når vi bevæger os rundt i verden og oplever, handler, reagerer og er til. Alle input foregår stadig via sanseindtryk, som bearbejdes af hjernen til udtryk og reaktioner, samtidig med at hjernen ligesom modellervoks forandrer sig alt efter, hvilke indtryk, den modtager og hvordan den reagerer på dem.

Hjernen er fantastisk plastisk og udvikles gennem hele livet. Hele livet vil vi modtage indtryk fra vores sanser, som fodrer hjernen, danner nye motorveje mellem hjernens neuroner og halvdele og åbner for nye muligheder. Der er med andre ord tid nok.

4 facts om hjernen:

1: Hjernen udvikler sig med hvert sanseindtryk, vi modtager. De sendes som en impuls mod hjernen for at blive bearbejdet.
Men impulserne er også en form for føde for hjernen. Denne impuls medbringer fedtmolekyler, som fodrer hjernen og holder den sund og stærk.

2: Tigerspring er spring fra et udviklingstrin til det næste, som sker i små børns hjerner. Først når kompetencerne på ét trin er på plads, springer udviklingen til det næste trin, som sluser i en dæmning. I starten er der pres på for at lære nyt, men efterhånden indfinder roen med de nye kompetencer sig. Det er en supersmart indretning, som sikrer, at det lille barn ikke konstant overmandes af nye indtryk i en konstant bølge. Du kan høre dette afsnit af min podcast, hvor jeg fortæller om tigerspring og hjernens udvikling.

4: Hjernen elsker vaner og rutiner. Det får den til at danne “motorveje”. Med metaforen motorvej mener jeg, at hjernen har fundet en praktisk måde at løse en udfordring på eller har en rutine i en bestemt bevægelse, så den fremover kan foregå uden forhindringer. Den slags vaner og rutiner søger hjernen hele tiden efter, fordi det frigiver hjernekapacitet til at løse nye udfordringer og bearbejde nye sanseindtryk.

3: Hjernen er plastisk og forandres hele livet. Det betyder, at vi hele livet kan lære nye færdigheder, kan danne nye motorveje i hjernen, som sanseindtryk og reaktioner kan ”køre” på og dermed udvikle os. Det betyder også, at vi ikke har nogen undskyldning for ikke at holde vores sanseapparat i form. Som voksne er det stadig vigtigt, at vi udfordrer vores primære sanser, så vi bibeholder det gode fundament.

Hjernen og mælkekartonen – når hjernen planlægger.

Tænker du over alle de hundredvis, tusindvis af små muskelbevægelser, det kræver at løfte en mælkekarton, hælde mælk i et glas og sætte mælkekartonen ned igen? Nej, vel? Den bevægelse har nemlig en motorvej i hjernen, som er skabt, fordi du har gentaget den bevægelse mange gange. 

Dette sker, fordi hjernen lagrer erfaringer fra tidligere bevægelser. Vi lærer altså fra vores bevægelser og sanseindtryk og får feedback fra krop og omgivelser. Næste gang vi udfører en lignende bevægelse, vil vi automatisk forsøge at planlægge og tilpasse os. Ved vi, hvor meget en mælk vejer, så tilpasses muskelkraften. Det er en feedforward mekanisme, der gør, at vi kan forudse og planlægge vores motoriske udfoldelser. Undervejs opdager vi så, når vi løfter kartonen, at mælken kun er halvt fyldt. Kroppen modtager disse input, bearbejder dem og tilpasser kraften, så vi ikke kaster mælken henover skulderen, men løfter den med mindre muskelkraft.

Vi tilpasser vore bevægelser efter feedback fra omgivelserne. Den feedforward og feedback foregår konstant og kræver også, at vi har vores sansemotorik i orden, så indtryk bearbejdes og skaber det rigtige udtryk.

Allerede fra babyerne er helt små, vil de ud fra de oplysninger, de modtager fra omgivelserne, danne de første erfaringer.  Omkring 3-4 måneders alderen udvikles vores evne til at lave viljestyrede bevægelser eller handlinger, når barnet aktivt rækker ud efter en genstand eller bevidst putter en hånd i munden. Det er vores første spæde viljestyrede bevægelser. For hver gang hånden føres til munden gøres det mere sikkert. Motorvejen er etableret. 

Kan man træne sproget ved at spille bold?

Nu vender vi tilbage til udgangspunktet. Nemlig al den (nogle gange) forskelligt rettede viden om børns udvikling, vi forældre skal finde en vej i på daglig basis. Er det så rigtigt eller forkert, at man kan blive bedre til at tale ved at spille bold?

Det viser sig, at vi hele tiden finder ud af nye, fantastiske fakta om hjernen. Intet er enkelt, når vi taler om hjernens udvikling. En ting er, at højre og venstre hjernehalvdel hænger sammen, og at det af den årsag alene er en god ide både at øve sig i at tale og i at spille bold. At sammenhængen er så direkte, at det at styrke den ene halvdel gør den anden stærkere, kalder man med et fint ord kausalitet. Forskningen i dag viser, at der ikke generelt er beviser for, at det gør et barn dygtigere til at tale at fx hoppe i trampolin. Der er en sammenhæng mellem hånd-øje-koordination og at lære et nyt sprog, men på et generelt plan er der ikke en kausal sammenhæng mellem det at bruge kroppen og bruge sproget (læs mere her).

Men der er også andre måder, vi mennesker hænger sammen på. Vi lærer bedre, når vi er motiverede. Når vi trives og føler os trygge. Menneskerne omkring barnet og situationen betyder meget, og netop det at være tryg har i høj grad noget at gøre med vores sansemotorik. Tryghed og balance hænger sammen.

En anden måde sprogtilegnelse og motorik hænger sammen er, at når dit barn begynder at få styr på sin krops bevægelser, bliver der plads til sprogtilegnelselsen. Det kan derfor se ud som om, at man bliver bedre til at tale ved at øve sig i at klatre i træer, men det er ikke en kausal sammenhæng. Man kalder denne type sammenhæng for korrelation.

Så det bedste du kan gøre for dit barn er at blande aktiviteterne, så godt du kan. Syng, læs, hop, byg huler, tegn og bliv beskidte sammen. Leg alene, leg i grupper, leg ude og inde, prøv jer frem. Du kan finde inspiration til nyt legetøj til det hele her i Legeakademiets webshop.

Prøv ikke at blive alt for målrettet.

Se, hvad dit barn trives med.

I skal nok nå det alt sammen.

Hjernen er nemlig fantastisk plastisk.