Stimulér Kinæsthesisansen hos dit barn

in Gæsteblogger

SBobles jorden er giftigansemotorik – Kinæsthesisansen

Jeg sidder lige og ser ud af vinduet ned på gaden – og tænker at det er lige en dag som i dag at vores kinæsthesisans – og de andre sanser i øvrigt også – virkelig bliver sat på prøve. Den første sne er faldet og det er rigtigt glat udenfor på fortove og veje. Sådan en dag som i dag gælder det om at have en god balance, en god sanseintegration og en rigtig god evne til at reagere og stabilisere kroppen.

Kinsæsthesi-sansen er den 3. af vores primære sanser. Den betegnes også muskel- og ledsansen, som måske nok er mere betegnende for dens funktion eller den betegnes også som den propriceptivesans. Kinæsthesisansen fortæller hjernen om leddenes stilling og musklernes spændingstilstand. Denne sans sammen med de 2 andre primære sanser, nemlig vestibulærsansen og følesansen, danner sammen med synet vores samlede balance og de danner grundlaget for al bevægelse. Deres samarbejde sikrer, at vi er i stand til at holde balance, orientere os, koordinere, have glidende bevægelser, og alle de andre væsentlige funktioner, der høre til vores bevægelse af kroppen og vores evne til at tillære os nye færdigheder.

balancebræt vippebræt vippe balance legetøj
Balancebræt og vipper er god træning for kinæsthesisansen

Kinæsthesisansen sidder i vores muskler, led og sener og registrerer som nævnt leddenes stilling og musklernes spændinger. Sansen sender besked til hjernen om stillinger og spændinger, hvor disse sansninger sorteres og bearbejdes og igen sendes ud til kroppen, således led og muskler kan gøre deres arbejde og en bevægelse kan udføres. Alt den kommunikation mellem sansen, hjernen og kroppen foregår konstant og helt automatisk og i split-dele af sekunder.

Kinæsthesisansen har bl.a. betydning for vores evne til at:

  • Bruge vores muskler og led – al bevægelse
  • Fornemme vores muskelkraft
  • Bruge vores muskelkraft korrekt i forskellige situationer
  • Koordinere – som også har indflydelse på næsten alt hvad vi laver!!
  • Kropsbevidsthed
  • Kroppens tonus
  • Stabilitet – og meget mere
stylter gå klodser balance
stylter er sjove – og vældig udfordrende

Kroppens tonus er en vigtig del af sansen og er betegnelsen for den spænding, der er i vores muskler i hviletilstand. Vi har alle forskellige spændings niveauer i vores muskler – og de fleste af os er også indenfor normalområdet. Men der er nogle, som har en meget lav muskelspænding og andre har en meget høj spændingstilstand. Det har intet med muskelkraft at gøre, da det er en tilstand som findes sansen og i hjernen.

Et lille barn med en lav muskelspænding, altså lav tonus, vil føles tungere end det egentlig er. Det kan føles lidt som at løfte en sæk kartofler op fra gulvet. Man kan også føle at de næsten glider ud af hænderne på én, når man tager dem op eller sidder med dem på skødet. Et lidt større barn vil ofte være langsomme i sine bevægelser, virke klodset, falde over sine egne ben, tabe ting, vælte glasset med mælk dagligt og vil ofte reagere usikkert overfor ting i bevægelse.

Børn med en høj tonus vil til gengæld ofte virke overspændte, hyperaktive, for kraftfulde i deres bevægelser, upræcise bevægelser og går ofte på tæerne.

balancehat
Det er faktisk ikke så let at beholde hatten på hovedet!

Fælles for børn med lav og høj tonus er at de bruger rigtig meget ekstra energi på at bevæge sig, og de har ofte rigtigt svært ved det. De har stor risiko for at have en forsinket motorisk udvikling, som kan forfølge dem livet igennem.

Nu er det sådan at kinæsthesisansen jo hænger uløseligt sammen med de 2 andre primære sanser, så hvis vi er i gang med at stimulere dem, så stimulerer vi også kinæsthesisanen. Kinæsthesisansen skal faktisk stimuleres gennem de 2 andre sanser, så det er bare at komme i gang med at:

  • Rotere hovedet i alle retninger
  • Rotere både langsomt og hurtigt
  • Massere og gnubbe overalt på kroppen
  • Bruge kroppen
  • Gå på ujævnt underlag – brug naturen: bakker, skoven, marker, standen osv.
  • Accepter når barnet ikke vil mere

Tilbage til det med at kinæsthesisansen virkelig bliver udfordret en dag som i dag, med sne, sjap og glatte fortove.

Bobles tumlemøbler jorden er giftig
Bobles tumlemøbler er god udfordring for motorikken

Forestil dig du går ud af din dør, du ser det har sneet, du ser at der er is på fortovet, du mærker det er koldt, du får sne i ansigtet og du kan derfor ikke se ordentligt. Nu begiver du dig af sted og træder ud på fortovet og i det du sætter din fod på det glatte underlag, så har din krop allerede tilpasset og justeret sig således at dine forled er mere låste, du spænder mere i baglåret, måske let bøjede knæ og kroppen har fundet dit tyngdepunkt, således at du ikke falder så snart du sætter foden på det glatte underlag. Forestil dig nu at du går videre. Din krop vil nu hele tiden reagere, justere og stabilisere i forhold til underlaget, omgivelserne og din retning. Det er sammenarbejdet mellem alle sanser, din hjerne og din krop – og uden du tænker særligt meget over det. Det er smart 😎

Rigtig god fornøjelse!

Næste blog bliver omkring sanseintegration og samarbejdet mellem sanser, hjerne og krop.

Indlæg af: Sansemotorisk konsulent – Mette Drescher Jensen

Læs også:

Stimulér Følesansen hos dit barn

Stimulér Labyrintsansen hos dit barn

Skriv et svar

Your email address will not be published.

*

Seneste fra Gæsteblogger

Gå til Til toppen