Findes der noget bedre end når kæresten eller manden tilbyder at masserer ens trætte fødder eller spændte skuldre – nej vel! Men hvor ofte er det så lige at det sker… ikke særlig tit herhjemme i hvert fald.
Men det skal der laves om på, også hjemme hos jer. For der er ikke grænser for, hvor meget det er godt for. Det er faktisk direkte livsnødvendigt – og hvis det argument ikke gør det, så kommer her nogle flere…
<br>
Vores følesans er en af vores 3 primære sanser, som også består af labyrintsansen (gennemgået i sidste blog) og muskel- og ledsansen. Disse 3 sanser danner sammen med synet vores samlede balance og de danner grundlaget for al bevægelse. Deres samarbejde sikre, at vi er i stand til at holde balance, orientere os, koordinerer, have glidende bevægelser, og alle de andre væsentlige funktioner, der høre til vores bevægelse af kroppen og vores evne til at tillære os nye færdigheder.
Følesansen sidder overalt i huden på hele kroppen og i slimhinderne. Vi har ekstra mange følereceptorer, som er de celler der opfanger berøringerne, i håndfladerne, under fødderne, i ansigtet og vi har dobbelt så mange følereceptorer foran på kroppen som bag på kroppen.
Følesansen har betydning for bl.a. vores evne til at:
• Reagere på fare
• Reagere mest hensigtsmæssigt i forskellige situationer
• Lære sociale relationer, udvikle empati, udvikle vores følelsesliv
• Fornemme vores krop og fornemme rummet omkring os
• Balancere, stabilitet, og meget mere
<br>

At blive nusset, masseret, aet, gnubbet og skrubbet er lige så livsnødvendigt som at få mad. For det lille nye barn er berøring så basalt et behov, at det ikke vil kunne klare sig uden. Mangel på berøringer på et tidligt tidspunkt i et hvert barn liv, kan få store konsekvenser for barnets senere fysiske og psykiske udvikling.
Heldigvis har langt den største del af os alle et helt naturligt instinkt der gør at vi automatisk nusser, pusser, rører vores babyer og børn nøjagtigt som de har brug for.
Der er dog nogle af os og nogle børn, som har det lidt svært med at blive rørt ved og have kontakt med andre. Grunden til dette kan være at deres følesans er i ubalance eller umoden. Der er børn som er ekstra følsomme, og hvor et kærligt klem eller klap føles som et slag eller i hvert fald ubehageligt. Det kan også være de børn som er underreagerende på deres følesans. De har svært ved at mærke sig selv og deres krop, de reagere forsinket på eksempelvis at have slået sig eller de får ikke taget hånden væk fra kogepladen med det samme.
<br>
Hos de helt små er det ofte de børn som bedst falder til ro når de får lov til at ligge selv, og de skriger når de skal i bad eller have tøj på. De kan vise tegn på ubehag ved tæt kontakt, hvilket i nogle tilfælde kan gøre amningen til en stor udfordring for alle – og til stor frustration og sorg hos især mor. Hos de lidt større børn viser problemer med følesansen sig ofte ved at barnet er meget uroligt, ukoncentreret, de er ofte indesluttet eller meget udad reagerende, og de ender ofte i konflikter med andre børn.
Disse børn har behov for ekstra stimulering af deres sanser og vil ofte have behov for en individuel og målrettet sansemotorisk træning.
<br>

Årsagen til at nogle børn har problemer med deres følesans kan være mange. Det kan være arveligt, medfødt, som følge af længere tids sygdom, men især præmature børn og adoptivbørn er særlig udsatte. Derudover, så spiller vores livsstil også ind. Vi har en tendens til at pakke vores børn alt for meget ind og skærme dem for mange indtryk.
Vores børn skal have lov til at smide sko og strømper, de skal have fødder og hænder ned i mudderet, gå på de små sten, lege i sandet, i skoven, rører ved regnormene, de skal blive beskidte, de skal have lov til at mærke at fingrene bliver kolde og håret vådt når de sveder. Og så er der ikke noget som at få lov til at smide det meste af tøjet ind imellem – det er direkte og super stimulering af følesansen ☺.
<br>
Med dette og et par enkelte punkter i tankerne, så er I godt på vej til at styrke og sikre en velfungerende følesans hos jeres barn.
1) Masserer, gnubbe, klappe overalt på ryg, arme, ben, fødder, hænder osv.
2) Berøringen skal være tydelig og tag godt ved – det må ikke kilde!
3) Find den berøringsform som barnet godt kan lide og slapper af ved. Det kan være at det skal være udenpå tøjet, det kan være der skal et tæppe eller et håndklæde udenpå igen.
4) Accepter når barnet ikke vil mere – det skal være rart!
<br>

Massage/berøring i denne form, er ikke en videnskab og man skal ikke følge bestemte regler. Det er selve berøringen og kontakten der er vigtig. Det er optimalt at tage massagen med i aften ritualerne, mens I måske alligevel læser en historie, ser lidt fjernsyn, lige har været i bad eller når barnet skal puttes i sengen. I vil måske finde ud af, at den koncentrerede fysiske kontakt også vil give jer et par sidegevinster – nemlig et mere roligt barn, men også en mere rolig mor eller far. Det vil give jer et frirum som bare I 2 kan være sammen om.
Som lovet, så er der ingen undskyldning for ikke at få sat massage ind på skemaet – og nå ja, når så ungerne har fået deres omgang massage, så må det da være vores tur!
<br>
Indlæg af: Sansemotorisk konsulent – Mette Drescher Jensen
Læs også:
Stimulér Labyrintsansen hos dit barn
Stimulér Kinæsthesisansen hos dit barn
<br>