dreng ser på Julestjernen

Nu kan I opleve en ægte Julestjerne 🌟

in Årstider/Jul/Om rummet

Kig op d 21 december: se den ægte Julestjerne.

I 2020 sker der noget, der ikke er sket i næsten 800 år. Astronomerne har julelys i øjnene, for Julestjernen vil lyse klart og strålende på den mørke nattehimmel d 21 december fra kl ca 17 lokal dansk tid.

Læs med her om fænomenet en stjernekonjunktion, som netop i år giver en helt speciel mulighed for at opleve planeterne Saturn og Jupiter stå så tæt, at deres lys opleves som én, stor og pragtfuld stjerne.

Hvad ser vi på stjernehimlen?

Sagt lidt simpelt er de fleste astronomiske fænomener sole fra andre systemer så langt borte, at vi ser dem som stjerner og ikke som vores egen sol. Det er fordi, at Solen er en stjerne, og Solsystemet er dermed kun ét enkelt system ud af milliarder. De andre systemer hedder ikke Solsystemet, fordi de jo ikke har Solen som centrum, men en anden stjerne. 

Vi kan også se galakser, Mælkevejen, asteroider, stjernetåger, måner og planeter. Planeter og måner lyser ikke af sig selv, så dem kan vi kun se, når de rammes af lyset fra en stjerne som vores egen sol. Mælkevejen er den galakse, som vores Solsystem er en del af. I Mælkevejen har man regnet sig frem til, at der er omkring 200 milliarder andre stjerner end Solen, og de har sandsynligvis deres helt egne planeter allesammen. Der findes så også milliarder af andre galakser end Mælkevejen. Vi kan se en af dem med det blotte øje: Andromedagalaksen. Den er vores nabo, som ligger så langt væk, at hvis I tænder et stearinlys her på jorden, så ville et rumvæsen i Andromedagalaksen skulle vente 2,5 millioner år, før lyset kunne ses helt derude. 

Det er ret fantastisk at fortælle børn, at vi faktisk kan se tusindvis af andre stjerner og galakser rundt om på himlen. At de er så langt væk, at de ser så små ud. At de slet ikke ser sådan ud mere, fordi lyset fra dem først når ned til os tusindvis af år efter, at det blev sendt fra stjernen. Måske er det endda gået til og er eksploderet i mellemtiden!
Vores egen måne er også noget, der er værd at holde øje med. Du kan læse mere om forskellige månefaser, bl.a. Blodmåne og Nymåne – i dette indlæg om Astronomi for børn. 

 

Juelstjernen

Hvad er den klare Julestjerne – en konjunktion?

Meget sjældent sker det, at to planeter står så tæt på hinanden, som de går netop nu. Faktisk er det 800 år siden i følge denne artikel.

Da de begge rammes af lys fra Solen og står tæt på himlen, skabes der en illusion af, at de er én stor og meget kraftig stjerne. Det er den, man omtaler som Julestjernen, da fænomenet kan ses d 21 december. Når to stjerner står så tæt, kalder man det en konjunktion.

De to planeter står op over horisonten allerede først på dagen, men der kan vi ikke se dem på grund af dagslyset. Når det tusser omkring kl 16, bliver de tydelige lige over horisonten, og så kan man se en meget klar stjerne i en times tid, inden de dykker ned bag horisonten og ikke kan ses fra vores breddegrader mere. 

Oplev stjernehimlen og Julestjernen sammen med dit barn.

Der kan ses mange andre, spændende fænomener på den danske nattehimmel denne december, og dem kan du læse mere om her.

Vi vil opfordre dig til at dele din undren over alt det, der er at opleve og tænke over, blot ved at kigge op. Måske kan I også bruge et teleskop eller en stjernekikkert. Vi har før skrevet om Høstmånen – det kan du læse om her. I kan også lege og lære mere om astronomi for børn ved at kigge i vores store udvalg af astronomilegetøj her

jesu fødsel julestjernen

Julestjernen – måske findes den i virkeligheden?

Nogle mener, at det var netop denne konjunktion, som folk i Bethlehem så på himlen Julenat for 2020 år siden, da de fulgte den klare stjerne til en stald, hvor en lille dreng lå og gassede sig i en krybbe. Ifølge Matthæusevangeliet var det en særlig klar stjerne, der gjorde det muligt for de 3 vise mænd fra Østerland at finde frem til Jesusbarnet i den mørke nat. 

I denne artikel kan du læse mere om, hvorvidt det virkelig kan have været en konjunktion mellem to planeter, der lyste så klart på himlen omkring år 0, hvor historien fortæller, at et ganske særligt barn blev født i Bethlehem. 

Hvad er der særligt ved Saturn?

Saturn er den sjette planet i vores solsystem, regnet fra Solen. Det er en gasplanet, ligesom Jupiter, og den er over 100 gange tungere end jorden, selvom den mest består af gasarten brint. Den er nem at genkende i tegninger af Solsystemet, fordi den har et meget smukt ringsystem rundt om sig. Ringene består af tusindvis af små iskrystaller og stenklumper. Saturn har også utroligt mange måner – over 60. Kun kæmpeplaneten Jupiter har flere.

Forskere holder ekstra øje med Saturn, fordi den ene af Saturns måner, Titan, indeholder nogle af byggestenene til liv. Man har fundet gasarten methan her, som på Jorden frigives fra levende organismer. Så man må jo spørge sig selv, hvor methanen på Saturn kommer fra? I 1980 forsøgte man at undersøge Titan med rumsonden Voyager, men det gik ikke så godt. Atmosfæren var for tyk.

I dag tror man ikke længere, at der er liv på Titan. Der er for koldt. Temperaturen sniger sig ikke over -180 grader, og så koldt kender vi mennesker ikke til liv, der kan overleve. Men – måske er det en helt anderledes form for liv? Man kan altid drømme. Og det er vores børn, der skal opfinde teknologi og udforske næste generationers opdagelser. Derfor er det vigtigt, at vi voksne fodrer børns nysgerrighed.

Hvad særligt er der ved Jupiter?

Jupiter er den største planet i vores Solsystem. Ligesom Saturn består Jupiter mest af brint, tilsat ammoniak og helium, og den er 318 gange tungere end Jorden. Det endda, selvom den ikke har fast overflade. Ingen kommer derfor nogensinde til at lande på Jupiter. Det kræver lidt mere end flyverdragt og styrthjelm. Dels er luften giftig, der raser stormvejr på størrelse med Jorden, og temperaturen ligger et godt stykke under -150 grader. Og så er der altså ingen jordskorpe at lande på. Men måske bliver det dit barn, der en dag er med til at opfinde en sonde, der kan udforske Jupiter og fravriste planeten sine hemmeligheder?

Det kan man måske på en af de mange måner, der kredser omkring den kæmpestore, stormomsuste planet. Der er et fint ringsystem rundt om Jupiter, og der er mange, mange måner. Der kommer nye til. De 4 største blev opdaget for over 400 år siden af den berømte astronom Galilæi, og en af dem hedder Europa. Der tror man, at der findes et hav under den tykke skorpe af is. En af de andre måner, Io, er en stor, aktiv vulkan. Hos DTU Space kan du læse en masse spændende fakta om alle solsystemets planeter.

Julestjernen som symbol

Stjernen er et vigtigt symbol i hele verden.

Når I kigger på stjernehimlen, kan I tale om, hvor man ellers ser stjerner henne. Det gør vi nemlig rigtig mange steder. Stjerner som symbol har været og er vigtig for mennesker i hele verden siden oldtiden. I både Jødedommen, Kristendommen, Islam, mysticismen, oldgræske, romerske og asiatiske religioner brugte og bruger man stjernen. Læg mærke til stjerner andre steder end på himlen og tag en snak om, at vi mennesker har meget tilfælles, selvom vi er forskellige. Du kan læse mere om stjernen som symbol her.

Skriv et svar

Your email address will not be published.

*