En Kahoot quiz er en sjov og nem måde at skabe lys i pæren hos både dig og dit barn. Fordelen ved en denne form for selskabsleg er, at I kan quizze med familie og venner, også selvom I ses online.
Legeakademiet har lavet en række gratis Kahoots med spændende quiz spørgsmål i alle mulige genrer og til mange forskellige aldersklasser. Brug dem til at få en sjov stund med familien, når I skal lege sammen på afstand.
Når I skal spille, skal du blot bruge en computer, en tablet eller en smartphone med internetadgang. Hver spiller skal bruge en smartphone eller tablet, og så tager det kun 1 minut at komme i gang med at dyste mod familie og venner.
Vores Kahoots tager udgangspunkt i dagligdags viden, tilpasset den enkelte aldersgruppe og særlige emner.
De er ganske gratis, og du vil ikke blive bombarderet med reklamer, når I spiller Kahoot.
Det tager omkring 10 minutter at spille fra start til slut, og teknikken kræver ikke det store IT-kørekort.
Kahoots for børn
Vælg en kategori for at starte en Kahoot quiz.
Kahoots for voksne
Vælg en kategori for at starte en Kahoot quiz.
Hvad er en Kahoot quiz?
Har du prøvet at spille Kahoot før? Måske har du været til konfirmation, familiefødselsdag eller bare til en tilfældig matematiktime, hvor I har udfordret hinanden med en den type quiz? Online-quizzen foregår på som et samarbejde mellem en fælles skærm, hvor spørgsmålene og svarmulighederne vises, og så kan hver enkelt deltager bruge en smartphone eller tablet som svarknap. Det er en multiple choice quiz, hvor der altid er minimum 2 og højst 4 svarmuligheder. Som regel er der tidsbegrænsning på, og I kan hele tiden følge med i, hvad stillingen er.
En Kahoot kan gøres endda meget personlig af den, der laver spørgsmålene, og derfor er det også blevet meget almindeligt at bruge den slags quizzer til familiebegivenheder.
Legeakademiets udgave er af den mere almene variant, som passer til mange forskellige begivenheder. Er I en familie, der elsker at lege og spille spil, så prøv den her form for spørgsmålsspil. Den er nemlig særlig velegnet til at dele i online begivenheder, hvor vi ikke har mulighed for at være i samme fysiske rum, men stadig gerne vil have det sjovt sammen på afstand.
Hvordan spiller man Kahoot?
Når du har fundet en af Legeakademiets Kahoots, du gerne vil prøve, så gør du sådan her:
* Klik på linket. Så kommer du ind på en hjemmeside. Her trykker du på ”play as guest”. Du kan også vælge at logge ind, hvis du før har lavet en bruger. Men det er ikke nødvendigt.
* Derefter klikker du på ”Classic”. Så får du et ”game-pin”. Det er en række tal. Nu er du game-master og styrer fælles-skærmen.
* Alle, der vil være med, skal så downloade app’en Kahoot på deres device. Device betyder smartphone eller tablet. Den er ganske gratis. I app’en skal hver deltager indtaste det game-pin (den der talrække), som du oplyser. De kan også vælge et mere eller mindre tosset spillernavn. Efterhånden, som de indtaster det, kan du se deres spillernavne på skærmen.
* Du sætter quizzen i gang, når du kan se alle deltageres spillernavne på din skærm, altså på fællesskærmen.
De andre deltagere vil ikke kunne se hinandens navne på deres egne skærme.
* Så skal du dele din skærm med de andre deltagere. Enten skal I være i samme rum, så alle kan se fællesskærmen, eller også skal I alle være på Skype, Facetime eller en anden video-platform, hvor du kan vise andre din skærm. Det er kun på fællesskærmen (din skærm), at man kan se spørgsmålene og svarmulighederne. Når du har fået arrangeret, at alle kan se din skærm enten IRL eller virtuelt, kan du trykke på Start, og så lyder der en Gong, og jeres Kahoot starter.
* Så starter spørgsmålene, og deltagerne vælger deres svarmuligheder på deres egne skærme. Der er 20 spørgsmål i hver Kahoot. Der er altid mellem 2 og 4 valgmuligheder.
Rigtig god fornøjelse med jeres Kahoot!