Der findes dukker og der findes empatidukker… Dette blogindlæg handler om empatidukker og hvorfor de er fantastiske for dit barn uanset alder!
Empatidukker har de samme egenskaber som almindelige dukker, men udover at være en mini-kopi af barnet selv, har empatidukken ligeledes menneskelige træk, som vækker empati hos barnet.
Hvis du ser nærmere på dukkerne fra både Joyk og Rubens Barn, så har de alle mørke øjne. Det har de, fordi deres blik skal minde om blikket fra en nyfødt. Nyfødte har nemlig endnu ikke fået den øjenfarve, som de ender med at få når de bliver ældre. De har et intenst blik, der fanger deres mors og fars blik. Det har empatidukkerne også.
Ligeledes ser alle dukkerne mod højre. De er lavet sådan, fordi barnet dermed bliver set i øjnene, når de bærer dukken på venstre arm, som man ville holde en nyfødt. Dukken fanger dermed barnets opmærksomhed ligesom, hvis det var en nyfødt.
Herudover er en empatidukke fra Rubens Barn eller Joyk proportioneret vægtmæssigt, hvilket vil sige, at de har fået fyld i kroppen, således at numsen f.eks. tynger lidt ned. Arme og ben er der også kommet kugler i – for at forstærke følelsen af, at man skal holde ekstra om dukken for at tage vare på den og ikke tabe den. Dukkernes tyngde taler dermed til barnet på et helt instinktivt plan. Empatidukkerne er desuden lavet i et stof, som minder barnet om silkeblød hud.
Den endelige oplevelse er dermed, at når man står med en empatidukke i armene, så vækker den følelser, fordi den rent vægtmæssigt og kropsligt minder om en nyfødt, samtidig med at det mørke og intense blik også minder om en nyfødt.
Så for dig, der har et barn, som skal have sin første dukke, hvorfor så ikke give barnet en empatidukke fra starten?
Det vi hører fra vores kunder og som vi selv har erfaret er, at en empatidukke bliver så meget mere end et legetøj for barnet.
Netop fordi dukken vækker følelser og omsorg, bliver dukken dit barns allerbedste ven! Og de lege som dit barn inviterer dukken med i, bliver mere “ægte” for barnet, når de kopierer bade-, spise, skifte-, hente/bringe- situationer og meget mere. Lige så vigtigt er det at pointere, at du som voksen også reagerer anderledes med en empatidukke end en “almindelig” dukke, hvilket helt naturligt og automatisk vil afstedkomme, at dit barn håndterer dukken med mere indlevelse, fordi han/hun kopierer din måde at holde, tale og agere overfor dukken på.
Da mine to piger var små, anskaffede jeg 2 dukker til dem, og jeg blev virkelig overrasket over, hvor meget de dukker betød for dem. Ligeledes kunne jeg heller ikke selv holde ud bare at gå med dukkerne i armen, når de skulle lægges på plads. Næh, de blev båret i favnen – som et rigtigt barn. En empatidukke gør bare et eller andet ved dig! I dag hvor mine døtre er 13 år og 16 år vil de ikke have at dukkerne skal ud af huset…. For man sender vel ikke en bedste ven væk, bare fordi man ikke leger med ham og hende mere???? Så de ligger pænt på loftet i en dyne og venter på den næste i familien, som de skal slå benene væk under…
Hvis du arbejder med børn rent fagligt, så prøv at læse med her:
På universitetet i Leeds i Storbritannien brugte de Joyk empatidukker i deres arbejde med at stimulere børns opfattelse af mangfoldighed i alderen 3-5 år. Samtidig brugte de dukkerne i et projekt, som skulle sætte fokus på hvordan pædagoger og andre fagfolk kunne udvikle, understøtte og styrke børns forståelse af mangfoldighed.
Lige fra dukkerne kom ind af døren var der stor interesse. Fra både store og små. Empatidukken blev simpelthen taget mere op end andre dukker. De voksne brugte dukkerne som en slags formidler i rollelegsscenarier ved at lade dem udspille små scener og handlinger fra “det virkelig liv”. Ved at bruge empatidukkerne som en form for adfærdsspejl, kan man understøtte børnenes følelsesmæssige læring og samtidig give dem mulighed for at øve og styrke deres forståelse af, hvordan de selv og andre føler i forskellige situationer. I og med at de voksne selv indgik i rollelegen med dukkerne sendte desuden et stærkt signal til børnene om værdien i denne form for rolleleg.
Empatidukker og kommunikation
Undervejs i researcharbejdet med empatidukkerne var der mange interessante opdagelser. Man fandt nemlig blandt andet ud af, at legen med dukkerne hjalp børnene med at kommunikere deres følelser og tanker til de voksne, både verbalt og nonverbalt. Især med de mindste børn, hvis sprog endnu ikke var så udviklet endnu, kunne de voksne ud fra børnenes kropssprog og ansigtsudtryk i interaktionen med dukkerne, få utrolig meget indsigt i børnenes følelser.
Og netop evnen til nonverbal-kommunikation er utrolig vigtig for børn at lære, da det er en af grundstenen i de basale sociale kompetencer, at man kan genkende og identificere følelser hos andre ud fra hvordan de ser ud.
En anden interessant opdagelse var, at de voksne havde nemmere ved at indgå i rolleleg med empatidukkerne end med almindelige dukker. Det virkede simpelthen mere naturligt for den voksne at interagere med empatidukkerne. Det havde også en synlig effekt på arbejdet med børnene, fordi legen blev mere autentisk når børnene registrerede, at de voksne levede sig ind i situationerne. De voksne holdt empatidukken som et lille barn i armen, placerede dem på hoften, sad med dem og strøg dem over hånden, strøg hår væk fra ansigtet på dukken etc. De havde i det hele taget et kropssprog, som om det var et “rigtigt” barn. Netop denne opførsel fra den voksne, gik direkte videre til barnet, der dermed også blev anderledes i sin håndtering af dukken.
Så hvis du overvejer, om dit eget barn eller et barn du arbejder med, skal have glæde af en empatidukke, så er min allerbedste overbevisning, at du dermed stimulerer dit barns sanser og sociale udvikling i den allerbedste retning!
Hvad er forskellen så på empatidukkerne fra henholdsvis Rubens Barn og Joyk?
Rent kropsligt er der forskel på spædbarnsdukkerne fra de to brands.
Joyk er udformet som et rigtigt spædbarn, og er proportioneret, så man føler man står med et spædbarn. Nakken er løs, således at man skal huske at støtte baghovedet (som på en rigtig baby), dukkerne har en mund med plads til sut, de har navle og køn. I ryggen er der en lomme, som man kan komme sansestimulerende duft i (det kan man i alle typer Joyk dukker undtagen Vera) F.eks. giver kanel, kardemomme og vanilje en behagelig følelse for mange, hvor lavendel bruges til afslapning og en god søvn. Ligeledes kan man tilkøbe et hjerte, som giver dukken en “puls” – det lyder underligt, men det giver god mening, når vi tænker på, at den første rytme man oplever som menneske er hjerterytmen. Ved at putte et hjerte i dukken, giver det barnet end endnu større ro.
Babydukkerne fra Rubens Barn har mere rund numse. De er vægtproportionerede ligesom Joyk, men ikke så tydeligt, da de er mere buttede og man derfor ikke lægger så meget mærke til det. Rubens Baby har også køn og navle.
Rubens Barn har flere typer dukker med forskelligt udtryk i mange forskellige størrelser og har designet en masse tilbehør, som barnet naturligt vil spørge efter. Såsom forskelligt tøj, kurv, dyne, pude og sut og flaske. Så det er mere en “færdig” pakke, man kan få fat i her.
Til de mindre børn er det nemmere at håndtere en dukke i 32 cm fra Rubens Barn – Rubens Cutie hedder de – end de større spædbarnsdukker, som måler 45 cm. Når barnet bliver større og skal i gang med rollelegen på et mere specifik plan, er Rubens Baby geniale og der er det et spørgsmål, om man vil have meget tilbehør til eller om man vil have en dukke, der kan tildeles flere sansestimulerende egenskaber i form af duft og puls.
Prismæssigt ligger Joyk en smule over Rubens Barn, hvilket også spiller en rolle i forhold til hvad man vælger.
Se ALLE vores dukker og dukketilbehør lige her.
Har du spørgsmål? Så er du altid velkommen til at ringe og tale med en Legetante…
Kilder:
– www.rubensbarn.com
– Original Empathy Dolls – for learning, playing and therapy – JOYK
– Empati: At indleve sig i en andens verden af Holger Spanggard, www.bevisthed.org, 25. maj 2015
– Hvordan lærer vi vores børn menneskelighed, empati og dannelse? af Jens Hardy Sørensen, Kristeligt Dagblad, 6. februar 2017