lærende leg

Kriblekongens top 10

in Kriblekongen

Kriblekongens top 10 er er den perfekte liste til dig, der gerne vil have ny inspiration til kvalitetslegetøj til dit barn. 

Listen er også god til institutioner og dagplejer, og bedsteforældre kan også få gode ideer til hyggelige og lærerige aktiviteter sammen med børnebørnene. 

På denne liste finder du legetøj samt nem inspiration til sjove lege, I kan lege med legetøjet – direkte fra Kriblekongens private hjem, hvor hun eksperimenterer med at kombinere leg og læring sammen med sine børn. 

God fornøjelse!

 

Kriblekongens top 10: 1

Magna-Tiles

Noget af det legetøj, mine børn har leget allermest med er vores magna-tiles.

Vi bruger dem i mange forskellige lege:

  • Vi bygger en kæmpe fold til vores legetøjsdyr.
  • Vi bygger høje tårne, som drengene elsker at vælte.
  • Vi laver baner med dem, så vi kan puste en bordtennisbold igennem, eller trille med glaskugler derpå.
  • Vi snakker om farver og former og lærer om matematik, mens vi leger. To retvinklede trekanter kan blive til en firkant. To kvadrater kan blive til et rektangel osv.

Når vi skal på camping eller i sommerhus har vi altid vores magna-tiles med, for de er altid sjove for både børn og voksne.

Magna-Tiles fås i mange forskellige udgaver, former og farver, og til børn helt ned til 1 år. Find dem her. 

Du kan læse mere om at lege med Magna-Tiles i Legeakademiets blogindlæg om Magna-Tiles her, og i Kriblekongens indlæg om Magna-Tiles her.  

labyrint med magnetiles

Kriblekongens top 10: 2

Kinetic Sand + Mad Mattr

Hvis der er noget, der kan samle børn og voksne, så er det Kinetic Sand. Det er så dejligt at røre ved og nemt at forme og bygge med. Det føles fantastisk i hænderne – og på fødderne – og det beroliger nervesystemet.

Vi har også Mad Mattr, legesand, som det også bliver kaldt. Det er lige så dejligt at lege med. Det kan noget andet, da det ikke smuldrer på samme måde som Kinetic Sand gør.

Legesand forbliver nemmere i én klump.

Begge typer sand bliver brugt utrolig meget herhjemme. Og når børnene går videre med en ny leg, bliver jeg som regel siddende tilbage og leger videre.

Det er så afstressende! Du kan købe Kinetic Sand, Mad Mattr og forskellige redskaber til leg med sand her.

Kriblekongens top 10: 3

Redskaber til sand

Hvis man ejer Kinetic Sand og/eller Mad Mattr, vil jeg virkelig anbefale, at man skaffer nogle redskaber dertil.

Man kan sagtens bruge nogle køkkenredskaber og kageudstikkere, men jeg vil ikke undvære vores redskaber, der er lavet specielt til leg med sand.

Og nr 4 er: 

Geometriske forme

Vores farverige, geometriske forme er super gode i sanselege.

Især farvet vand og magisk sand!

Vi snakker om former, farver og får kendskab til rumfang.

Mine børn leger med matematik hver eneste gang vi har dem fremme, og det elsker jeg.

Selv helt små børn har stor gavn af at hælde, drysse og eksperimentere med rumfang og faconer på alle de måder, I kan finde på.

Find de fine forme her og andre redskaber til leg med geometri her. 

hælde med farver og former
tælle leg

Kriblekongens top 10: 5

Tæl og sorter fugle.

Vores fugle er brugt i flere forskellige lege. Vi tæller med dem, bruger dem i farvelege og til rollespil. De indgår også tit i vores sanselege, da de er nemme at skylle rene igen. Vi leger især med dem i ris, magisk sand, slim og farvet vand.

Derudover bruger vi dem til at styrke børnenes talforståelse.

På billedet kan du se, hvordan en typisk aktivitet med fuglene kan se ud.

Du finder de fine sortere-fugle her og meget andet fugleinspireret legetøj her

På plads nr 6 finder vi: 

Livscyklusser

Vi er super glade for vores fem livscyklusser med mariehøne, bi, myre, sommerfugl og frø.

Det er utrolig lærerigt for både børn og voksne.

De er geniale, når man ønsker at ens børn lærer gennem leg.

Jeg har selv lavet et ark til hvert dyr, som mine børn kan lægge figurerne på i rigtig rækkefølge. Du kan finde legetøj, der handler om livscyklus her. 

 

dyrs udvikling
sydeeksperimenter

Nr 7:

Finmotorik værktøjssæt

Når jeg stiller an til en sanseleg med farvet vand, har vi altid vores sanseredskaber fremme.

Både “Handy scooper” og “Twisty dropper” er god at have med i sådan en leg. Børnene styrker deres finmotorik og øje-håndkoordinering samtidig med de leger og fordyber sig.

Vores” Twisty dropper” er også rigtig god, når vi laver et eksperiment med syre og base, fordi den fungerer som en stor pipette.

 

Værktøjssættene fra Learning Ressources, bl.a. både “Handy scooper” og “Twisty Dropper“, er en super måde at træne børns nysgerrighed og finmotorik. Der er også en masse forskellige måleredskaber, som I kan øve jer med.

 

Du finder hele perlerækken af finmotoriske redskaber og mange flere måder at træne finmotorik her.  

Her når vi så til nr 8:

Kæmpe pipetter

Et andet produkt, vi finder frem, når vi leger med farvet vand og is, er vores kæmpe pipetter.

De har en god størrelse til små hænder.

Villum på knap 3 år kan fint være med til at suge vand op i pipetterne og sprøjte det ud i en anden beholder.

De er super gode til at styrke håndens muskulatur, og barnet øver sig i at håndtere og manipulere redskaber.

De bliver også tit brugt i en vandkamp i haven, fordi de hurtigt kan suge og sprøjte med vand!

Du finder dem her og andre pipetter her.

 

lege i skyggen med is
gynge i ringe

Kriblekongens nr 9:

Gymnastikringe

Begge mine drenge er meget aktive. De har masser af energi, og den skal bruges. Både indenfor og udenfor.

Derfor elsker jeg at hænge vores gyngeredskaber op i stuen, så de kan bruge noget af deres energi på dem.

Det giver dem mere ro i kroppen til senere, når de går i gang med en ny leg.

Vores gymnastikringe i træ har lillebror brugt siden han var 1 år. Han hang sig i armene og løftede benene op.

Han gyngede ikke i dem, han hang bare og snurrede lidt rundt om sig selv. Og det har han elsket lige siden.

Gymnastikringene fås i flere forskellige materialer, og du finder dem her.

Og til sidst – men ikke mindst: Kriblekongens top 10: 10

Floorsurfer

Vores floorsurfer er super sjov at køre på.

Den har en max vægt på 100 kg, så det er bestemt ikke kun børnene, der suser rundt på den.

Vi ligger på maven eller sidder på numsen på den. Og så kører vi enten selv rundt, bliver skubbet af en anden eller hiver os afsted i en gynge fra loftet.

Det er super sjovt og en genialt måde at bruge sin krop og ekstra energi på.

Noget af det sjoveste er at køre ind i et tårn af toiletruller. Når de vælter, gør det ikke rundt at blive ramt af dem.

Klik her og find den seje Floorsurfer og flere andre slags rullebrædder til stuen.

Skriv et svar

Your email address will not be published.

*