Puha det er koldt og idéerne til indendørs lege er efterhånden alle brugt, men her er en af de gode gamle, som er sjov for både de helt små fra 4 år og op til 10 år, det er kun et spørgsmål om hvordan du sælger den
Og så kan den laves alle steder og koster gratis…..
Antal: Min. 5, gerne flere
Hvor: Kan både leges indendørs og udendørs.
En person vælges til kluddermor og vender ryggen til de andre.
De andre står i en cirkel med hinanden i hånden. Nu gælder det om at filtre sig sammen, uden at slippe hinandens hænder. Gå under i hinandens arme, under benene, lav sløjfer m.m.
Når man er godt sammenfiltret kaldes der: ”Kluddermor, kluddermor”.
Nu skal kluddermor filtre cirklen op, ved at fortælle hvad personerne skal gøre og få dem tilbage på rette kurs, stadig uden at de giver slip på hinandens hænder.