Kan du huske ståtrold?

in Udendørs

Forleden dag sad jeg og så min mellemste datter til håndbold. Da hun kun er 6 år gammel, laver de en masse andre ting end lige leg med bolden.

De legede fange og det var en leg jeg kunne huske fra min egen barndom, men jeg kunne simpelthen ikke komme i tanke om hvad den hed.

Men det kan jeg nu…..

Ståtrold - sjov leg fra dengang vi var børn

Den hedder ståtrold og du kan finde en beskrivelse herunder, hvis du også har glemt den.

Antal: 4 eller meget gerne flere

Sted: Stort areal hvor man kan løbe enten udenfor eller indenfor.

Der vælges en eller flere ståtrolde. Den eller de der er ståtrold stiller sig i midten og bukker sig forover.

Alle de andre slår ståtrolden forsigtigt på ryggen og tæller

“1,2,3,4,5,6,7,8,9,10,11,12 – Du er ståtrold.

Tæl til tyve uden at lyve.”

Den eller de der er ståtrold tæller til 20 og må så begynde at fange de andre. Når et barn fanges, skal barnet stå stille på banen eller stille sig i bro.

De andre børn kan befrie dette barn, ved at kravle gennem benene eller under broen på vedkommende.

Det er en god idé at sætte et æggeur til at ringe efter f.eks. 5-10 min. Så er det de børn eller bare et barn, der var taget til fange da uret ringede, der skal være de nye fangere.

Skriv et svar

Your email address will not be published.

*