kugledyner og vægtveste uro

Hjælper kugledyner og vægtveste et uroligt barn?

in Børn med diagnoser/Lege for forældre og børn/Særlige behov/Terapeutisk leg

Har mit barn gavn af vægtveste, kugledyner og tyngde?

Legeakademiet har siden starten for over 15 år siden været en webshop for alle børn uanset udgangspunkt, kompetencer og behov. Nogle børn er sofakartofler, andre piler rundt i træerne. Nogle elsker at være alene, andre dør af kedsomhed, hvis der ikke er program på hele døgnet. Nogle bor på en dansk villavej, andre bor på hospitalet eller på en båd i Italien. 

Vi har altid haft fokus på børns udvikling hos Legeakademiet. Børns fysiske evner hænger uløseligt sammen med deres dagligdag, deres sociale liv og deres psykiske trivsel, så derfor hører vi ofte fra både forældre og fra vores ekspertpanel af professionelle terapeuter, at det er hele barnets liv, der er i fokus, når man skal prøve at gøre en indsats for at hjælpe et barn, der ikke trives. Alligevel har vi sorteret vores legetøjswebshop , så der er legetøj til at træne fx finmotorikken, balancen, logisk tænkning eller mundmotorik, for at gøre det nemmere for kunderne at finde lige det spil, den bold eller det redskab, der gør, at en særlig evne hos et barn kan stimuleres og udvikles gennem leg. 

En af de udfordringer, der er meget i fokus hos vores kunder, er uro hos børn. Vi får henvendelser fra forældre til børn, der ikke kan sidde stille, som ikke kan sove, og som har svært ved at møde institutionens og skolens krav til deres koncentrationsevne. Mange har fået at vide, at de kan prøve at købe en vægtvest, en kugledyne eller andre vægtprodukter for på den måde at give barnet ro. Vi har mange forskellige af den slags produkter i vores webshop, og vi sælger mange af dem. Derfor føler vi også et ansvar for at give saglig og ordentlig information om, hvordan man kan hjælpe sit urolige barn, og om vægtprodukter, kugledyner og vægtveste er det rigtige at bruge. 

Derfor har vi bedt børneergoterapeut Camillla Ejsing om at skrive et indlæg om motorisk uro hos børn. Det handler om, hvornår det er helt normalt, at børn har krudt bagi, og hvornår det måske er tid til at finde hjælp. I indlægget forklarer hun, hvorfor nogle børn er urolige, og hvorfor det handler om at stimulerer sanserne. Hun fortæller om, hvad vægtprodukter kan i den forbindelse, og hvad man skal være opmærksom på. Til sidst har hun tips til gode, aktive pauser med lege, som på en konstruktiv og sjov måde giver dit barn mere ligevægt og ro.

Rigtig god læselyst!

Præsentation af Camilla:

Camilla Ejsing er kommunal børneergoterapeut, hvor jeg står for sansemotorisk træning af børn og vejledning til forældre, pædagoger, lærere og andre voksne omkring barnet.

Jeg brænder for at øge trivsel for børn, og for at vi voksne øver os på at være nysgerrige på børns adfærd og omgivelser og tager udgangspunkt i barnets ressourcer og styrker.
Jeg har instagramprofilen Børneergoen, hvor jeg deler tips og ideer til at øge trivslen for børn.

Hvad kan børn bruge vægtvest eller kugledyne til?

I Danmark har vi ingen konkrete retningslinjer for, hvornår der anbefales tyngdeprodukter som f.eks. kugletæpper, vægtveste, bamser med vægt mm. til børn. Derfor er det ofte op til den enkelte forælder, pædagog, lærer etc. at bedømme, hvornår det er relevant. Meget gerne i samråd med en fagperson, der ved noget om børns nervesystemer, sanser og tyngdeprodukter, som fx en børneergoterapeut.

Men før vi putter et tyngde- eller vægtprodukt på et barn, skal vi altid spørge os selv: Hvorfor synes jeg, at mit barn skal have et vægtprodukt?

Vi skal altid være bevidste om, hvornår vi går symptombehandler og glemmer at lede efter årsagen til en adfærd, vi gerne vil ændre på. Eller glemmer at tænke over, om den adfærd vi gerne vil ændre på, faktisk er helt normal. Til det detektivarbejde, der bør gøres på det enkelte barns udfordringer, bør der være en fagperson med et professionelt og erfarent blik på børns udvikling og trivsel inde over. Dette indlæg er udtryk for min professionelle holdning som børneergoterapeut med mange års erfaring i børns udvikling, leg og trivsel både privat og i institutions- og skolesammenhænge.

Da der kan være lang ventetid på at få professionel hjælp til urolige børn, har jeg valgt at sige ja til at skrive dette indlæg sammen med Legeakademiet.dk. Jeg håber, at indlægget er et hjælp på vejen mod at finde ud af, om dit barn er helt normalt, eller om barnet måske kan have gavn af et særligt fokus. Hvis der er brug for hjælp, finder du også tips til aktiviteter omkring og med dit barn, der kan give større motorisk ro og øget trivsel, mens I venter på institutionens eller skolens indsats.

Hvad er motorisk uro, og hvad er normal aktivitet hos et barn?

De fleste børn er meget aktive i løbet af dagen. Deres kroppe er kodede til at være nysgerrige og i gang.

Mange færdigheder skal læres, især de første 7 leveår, herefter er der stadig mange bevægelser, der skal forfines gennem utallige gentagelser. Derfor er der en stor bevægelsesglæde at spore hos de fleste børn.

Bevægelsesglæde er altid en god ting. Men den høje aktivitet kan passe dårligt ind i samfundets voksen-centrerede verden. Måske generer det os, når vores barn ikke kan sidde stille og spise, når barnet har svært ved at blive siddende på stolen i klassen, eller hvis de karter rundt i sengen under søvn.

Som regel er helt normalt, at et barn bevæger sig hele tiden. Men der findes også enkelte børn, som lider af en motorisk og indre uro i en grad, hvor det påvirker deres trivsel så meget, at der er behov for at sætte nogle tiltag i gang. Børn, der har svært ved at finde ro, kan man ofte selv hjælpe på følgende måder: 

  • Særlige lege og aktiviter, der stimulerer barnet
  • At være helt bevidst om, hvordan man selv er sammen med barnet
  • Påvirkning af det, man kalder barnets “arousal” ved at ændre deres omgivelser og deres dagligdag

Små børn kommunikerer gennem deres adfærd. Derfor skal vi ofte kigge på, hvad deres adfærd fortæller os, især når vi oplever, at et barn ikke er i trivsel. Hvad gør barnet egentlig, hvornår går det galt, og hvad fungerer? 

Måske fortæller de os, at de har brug for flere måder at blive påvirket på for at kunne mærke sig selv. Måske fortæller de os, at de er overstimulerede og ikke kan finde ro. Et barn, der giver udtryk for en overdreven motorisk uro kan muligvis have et stort behov for påvirkning (stimuli med et fagord) til den proprioceptive sans. De kan have svært ved at arousal-regulere eller være overstimulerede måske endda stressede – det kan sagtens være en kombination af de tre. 

motorisk uro barn på hovedet

3 årsager til motorisk uro hos børn:

  • Lav/høj arousal. Arousal betyder parathed. Mennesker kan instinktivt regulere, så vi er præcis så parate eller beredte, som situationen kræver. Lav arousal betyder enten sovende, eller tæt på at falde i søvn. Høj arousal er som at være midt i en vild pudekamp.
    Mellem høj og lav arousal ligger det punkt, hvor man bedst kan koncentrere sig. Her er man hverken alt for parat/vågen eller slet ikke parat. Graden af ‘parathed’ skal passe til situationen. Hvis man bliver jagtet af en bjørn, er det passende at have en rigtig høj arousal. Hvis man skal huske det læren fortæller om i historietimen er det vigtigt, at man er vågen nok til at koncentrere sig, men ikke så vågen, at man slet ikke kan sidde stille.
    Nogle børn har svært ved at foretage denne indre regulering. De oplever fx høj arousal, som hvis de sloges med en bjørn, midt i historietimen.
  • Den proprioceptive sans. Den kan du læse mere om i Legeakademiets blogindlæg her. Det er en primær sans, som har stor betydning for vores kropsbevidsthed. Den planlægger og udfører vores bevægelser, og det giver os en følelse af at kunne mærke, hvor vi går til, og hvordan vi egentlig findes. Det giver stor uro, hvis der er rod i den proprioceptive sans. Det er som et skib uden ror. En underreagerende proprioceptiv sans kan sammenlignes lidt med følelsen af, når en arm ‘sover’. Så ryster vi den for at mærke den igen. Bevægelse giver bevidsthed om os selv. For børn med gennemgribende motorisk uro kan en kombination af både passive og aktive stimuli være det, der giver bedst mening. Proprioceptive stimulanser kan hjælpe nervesystemet med at komme i bedre balance, fordi de giver en følelse af kropsafgræsning, sænker pulsen, giver dybere vejrtrækning og hjælper til at udskille hormonet oxytocin, der beroliger. Vægtprodukter og kugledyner er en måde at stimulere den proprioceptive sans, men de bør ikke stå alene. Forskellige stimulanser er vigtige.
  • Under- eller overstimuleret. Det er forskelligt, hvornår hvert menneske når deres grænse for for meget eller for lidt. Begge dele kan betyde, at dit barn bliver hyperaktivt, bliver meget vred, nemt græder, bider og slår eller har svært ved at sove. Måske kommer reaktionen med det samme, måske kommer den først om aftenen/natten eller dagen efter som en forsinket reaktion. Nogle børn viser ikke tegn på overstimulering nede i børnehaven, men reagerer voldsomt hjemme. Hvis dette forekommer meget hyppigt, betyder det, at barnets nervesystem er på overarbejde. Det er helt normalt, at børn er hidsige, bliver vrede eller slår, så det er kun, hvis dit barn har disse reaktioner meget ofte, at du skal være opmærksom på over- eller understimulering. 
vægtveste, kugledyner og vred dreng

Når der er behov for hjælp:

Har du et barn, der meget ofte udviser signaler om, at de er overstimuleret eller understimuleret, skal der laves et detektivarbejde.  Men inden du går i gang, så vil jeg lige minde om, at det er normalt når børn gerne vil være fysisk aktive det meste af deres vågne tid. Man kan ikke forvente, at alle børn kan sidde stille i mere end 5 minutter de første mange år af deres liv. Her er mine forslag til detektivarbejdet:

  1. Lav en dagbog i 2-3 uger. Når dit barns adfærd bekymrer dig, så beskriv situationen med klokkeslet. Hver aften beskriver du dagen med et par sætninger om aktiviteter og trivslen. Ofte bliver man overrasket. Det giver et godt udgangspunkt for at finde mønstre i, hvad det er barnet reagerer på, samt hvornår du skal indlægge pauser eller stimulere barnet på en eller anden måde.
  2. Når du har en ide om, hvad det er dit barn reagerer på, kan du nemlig prøve at få indlagt forebyggende pauser og give barnets nervesystem hjælp til at øge trivslen. 
  3. Prøv nogle af mine konkrete forslag til aktive pauser, indretningstips og stimulering af dit barns sanser.
  4. Hvis du har et barn, der er i mistrivsel, så søg hjælp. Spørg i institutionen, på skolen eller hos sundhedsplejersken. Som regel kan den hjælp findes gratis igennem Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i din hjemkommune. De vurderer, om dit barn har brug for ekstra hjælp, og de stiller eksperthjælp til rådighed. 

 

Tips til at dæmpe dit barns arousal:

  • Dit barns miljø: Du kan ved at give dit barn et roligt miljø hjælpe dit barns nervesystem til at komme ned i gear. Visuelt, lydmæssigt, farver, tempo, dufte – alle sansepåvirkninger har en betydning. Så dæmp din stemme, roligt kropssprog, lav belysning, hvide vægge, lukkede kasser og lukkede skabe fremfor åben/spraglet indretning derhjemme. Prøv beroligende musik. Ikke for mange skift eller skiftende aktiviteter. Dæmp spontaniteten. Du kan læse om at indrette dit barns værelse på en overskuelig måde her. Byg huler og find små, afskærmede rum fx i en hule under bordet, som inviterer til fordybelse. Høreværn hjælper også, hvis der skal slukkes helt for baggrundstøjen.
  • Dit barns bevægelser: Du kan også give dit barn en ordentlig gyngetur eller sørge for at have gynger, trapez’er eller romerringe både ude og inde. Dit barns arousal kan nemlig også reguleres ved at den vestibulære sans – eller labyrintsansen – stimuleres. Og det er gyngeri helt perfekt til. 
  • Aktive pauser: Den proprioceptive sans er så smart indrettet, at den kan dæmpe en for høj og øge en for lav arousal. Derfor bør alle børn, der har brug for hjælp til at regulere deres arosaul til det hensigtsmæssige lejde i den givende situation, tilbydes en måde at stimulere denne sans på.  Gerne hver anden time i de vågne timer eller så snart du ser på adfærden, at behovet er der. Alle typer af aktiviteter, der kræver hårdt muskelarbejde, det kan fungere som en aktiv pause. Det kunne være at gå på trapper, englehop, at løfte/skubbe noget tungt, at spise en gulerod eller tygge på et stort tyggegummi, at bære en rygsæk med tyngde i, gå op ad bakker. Der findes også mange lege, her skal du tænke, at det skal være hårdt og hyggeligt frem for vildt og sjovt. Se mine forslag herunder. 
frække unger, der har brugt vægtprodukter, kugledyner og vægtveste

Passiv stimulering med vægt og tyngde.

Men hvad kan man så bruge kugledyner, vægtveste og legetøj med tyngde til?

For børn med gennemgribende motorisk uro kan en kombination af både passive og aktive stimulanser være det, der giver bedst mening. Vægt på kroppen er passiv stimulans, en passiv måde at stimulere den proprioceptive sans på.

Nogle børn har brug for mange forskellige typer stimulans for at finde ro. Vælger du at bruge tyngdeprodukter, er det vigtigt også at få mange aktive proprioceptive stimulanser ind i hverdagen. Vægtprodukter må aldrig stå alene. De er ikke et “quick fix”. De kan i nogle tilfælde dæmpe symptomer på et over-eller underreagerende sansemotorisk system i en kort periode, når de anvendes sammen med et bevidst arbejde med aktiv stimulans og andre af de tiltag, jeg har nævnt her i indlægget.  Der er følgende ting, du skal være opmærksom på, når du vælger at anvende vægtprodukter til dit barn:

  1. De må som udgangspunkt ikke udgøre mere end 10% af barnets vægt uden konkret vejledning og vurdering af barnets behov.  En vægtpude på 2 kg kan derfor først anvendes, når barnets egen vægt er mere end 20 kg.
  2. De må som udgangspunkt ikke bruges mere end 20 minutter. Det skyldes, at kroppen hurtigt vænner sig til den ekstra vægt, og derefter holder tyngden simpelthen op med at virke uro-dæmpende. Prøv at tage af efter 20 minutter for at undgå at tyngden mister sin effekt. Men alle er individuelle, så kig på dit barn og se, hvad og hvordan du oplever, at det fungerer bedst. 
  3. Barnet må aldrig bruge kugletæpper, vægtveste eller legetøj med vægt mod sin vilje. Det skal altid selv kunne komme fri og lægge vægten væk.
  4. Vælger I at bruge en tung kugledyne til natten, så husk først at tænke grundigt over, om den dårlige søvn er et symptom på noget uhensigtsmæssigt i hverdagen og ikke på motorisk uro. I bør aldrig arbejde med et symptom uden at søge efter årsagen. Helst med professionel hjælp.
  5. Vær meget opmærksom på dit barns signaler og oplevelse af tyngden. Mange børn reagerer meget på at få stimuleret den taktile sans, som også påvirkes af vægtprodukter. Derfor vil det føles forskelligt for barnet, alt afhængig af hvilket stof og hvilket materiale tyngden i produktet er lavet af. Især de børn, der let overstimuleres, kan derfor have klare præferencer for, hvad der føles rarest. Sørg for at produktet er sikkerhedsgodkendt, sådan at barnet kan komme af med kropsvarmen. I Legeakademiets udvalg af vægtprodukter er alt naturligvis godkendt – du finder dem her.
terapikat
vægtvest
vægttæppe

Forslag til lege, der er gode til at stimulere ved motorisk uro og for høj eller lav arousal: 

Legene skal leges, mens du i samspillet forsøger at sætte en ramme for, at det skal være hyggeligt og hårdt fremfor sjovt og vildt.

Vend blæksprutten leg. 

Et barn eller en voksen ligger på gulvet med arme og ben strakt ud til siden og skal forsøge at blive liggende. De kan forestille sig, at de er en blæksprutte med små sugekopper klistret til gulvet. Den anden skal nu se, om de kan vende blæksprutten om. Man må ikke røre ved hovedet eller på maven.

Pizza leg. 

Barnet skal agere pizzadej og ligger ned med maven mod gulv/madras. Først rulles dejen ud (der trykkes med et fast tryk), så smøres eller duttes tomatsovs ud, og så det forskellige fyld. Ved hvert fyld bruges et fast tryk, hvor du trykker rundt omkring på kroppen.

Sommerfuglelarve, der skal ud af pubben. 

Rul en dyne stramt rundt om barnet, så hovedet er frit, men resten af kroppen er dækket. Giv nogle faste tryk på ydersiden og hold så udenpå omkring hofterne. Nu er barnet en larve, der skal befri sig selv fra pubben. Barnet skal altså orme sig ud og bruge kræfter på dette.

Trykmassage.

Giv tryk rundt på hele kroppen udover maveregion og ansigt. Brug et fast tryk og hav 1-2 sekunder mellem hver tryk. Aftal gerne, at både du og barnet trækker vejret gennem næsen og helt ned til navlen imens. Lad evt barnet starte med at give dig trykmassage, så de først bruger noget energi selv.

Trillebørsgang, krabbegang, tyggekrævende ting som tyggegummi, gulerødder, æbler (hvis barnet er gammelt nok) er også gode proprioceptive stimuli, der kan skabe ro.

Jeg håber, at du nu er klar til at hjælpe dit barn til mindre motorisk uro. 

 

Skriv et svar

Your email address will not be published.

*