Falske fragt-emails i omløb – slet dem!🐠

in Om at handle på nettet

Falske fragt-emails er en plage, og der er mange lige nu.

“Du mangler at betale 1 kr i fragt for din pakke. Vi tilbageholder den, indtil du har betalt. Følg dette link og indtast din emailadresse og personlige oplysninger, så du kan få udleveret din pakke”.

Den slags emails er der desværre rigtige mange af jer, der får ind i jeres mailbox lige nu. Det var der også sidste år på denne tid. 

Vi har derfor sat vores allerbedste medarbejder i Legeakademiets afdeling for IT Julefusk til at skrive dette indlæg, for at forklare dig: 

1: At falske fragt-emails om at betale ekstra fragt skal direkte i skraldespanden. Slet det.

2: Hvorfor du altid kan handle trygt i danske webshops, både Legeakademiets og alle vores kollegers webshops.

3: Hvorfor du aldrig skal tage emails om at betale ekstra fragt, om at du har vundet en iPhone eller har tjent 134.555 kr i BitCoin alvorligt. Slet det.

4: Hvad phishing er.

5: Hvordan du “betaler” med dine personlige oplysninger og din opmærksomhed, hver gang du taster oplysninger, besvarer en mail eller klikker på et link og læser på en side med reklamer på internettet.

6: Hvad du skal gøre, hvis du er kommet til at indtaste dine kreditkortoplysninger eller personlig information til et websted, du ikke er tryg ved. 

Læs med her. Så kan du fremover bevare overblikket, holde snitterne fra tastaturet og bruge energien på noget andet end at ærgre dig over at være gået i internetfuskernes fiskenet.

1: Falske fragt-emails.

Skal jeg betale ekstra fragt, når jeg har handlet på internettet?

Nej. Det skal du ikke. Hvis du får en email om, at du skal betale mere i fragt, er det fusk, fup og svindel. Det er ikke farligt at modtage den slags mails, så længe du ikke svarer på dem. Slet dem. Prøv at forestille dig, at postbudet stod på dit dørtrin og sagde, at han har en pakke til dig, men at du kun må få den, hvis du giver ham en femmer og dit telefonnummer. Hva’behar?

2: Tryg handel i danske webshops.

Skal jeg være bange for at blive udsat for fusk med fragtpriserne, når jeg køber noget på nettet?

Nej. Danske webshops kan du trygt handle i, især hvis de er mærket med certifikatet “E-mærket”. Det kan du læse mere om her

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt en webshop lever op til de danske sikkerhedskrav, så kan du checke den på E-mærkets side her

Danske webshops er underlagt en masse forskellige regler. Som forbruger er du dækket ind af både Købeloven og andre måder at regulere internethandel på, så du skal ikke frygte for at blive opkrævet ekstra udgifter eller blive franarret dine personlige oplysninger. 

Når du har købt noget i en dansk webshop og har betalt for fragt som en del af dit køb, vil du aldrig blive opkrævet ekstra fragt. Når handlen er slut, er den slut. Den er foregået mellem dig og webshoppen, og ingen trediepart kan komme an og kræve mere i fragt af dig på en email eller telefon. Skulle der helt ekstraordinært være situationer, hvor fragten pludselig bliver dyrere, end du i første omgang har betalt, så er det helt og holdent webshoppens problem. Du vil aldrig blive opkrævet yderligere udgifter, så snart handlen er gennemført. Emails om opkrævning af ekstra fragt er ALTID falske fragt-emails. 

3: Gratis gevinst, store rabatter og vilde tilbud på internettet.

Kan jeg pludselig vinde 10.000 kr uden at have deltaget i noget, jeg ved af?

Nej. Hvis du pludselig får besked på sms, telefon eller email om noget, der lyder for godt til at være sandt, så er det løgn. Læg røret på, slet beskeden, bloker afsenderen og slet emailen. Du har IKKE glemt alt om, at du i foråret investerede 23 kr i Bitcoin, som nu pludselig giver gevinst i form af en yacht ved Rivieraen. Du har IKKE vundet en iPhone, og du skal IKKE gratis på skiferie. Ting koster penge, og hvis nogen prøver at fortælle dig, at du bare skal bekræfte din emailadresse eller udfylde dine personlige oplysninger for at få din gevinst, så er det fup og fiduser. Slet det. Ligesom med de falske fragt-emails. 

 

falske emails fisk

4: Phishing og Smishing: Moderne ord for snyd, fup og humbug.

Læs mere her hos Digitaliseringsstyrelsens enhed for sikker internetforbrug. Du skal ikke være bange for at blive udsat for en digital fiskekrog. Det sker tusindvis af gange hver eneste dag. Men det er en god ide at være klar over, hvordan du bør reagere i sådan en situation.

Det er nemlig ikke svært. Du skal bare lade være med at gøre noget som helst.

Phishing eller smishing er moderne ord for at fiske efter personlige oplysninger såsom din emailadresse, dine betalingskortoplysninger, dit navn, dit cprnummer og din fysiske postadresse. Phishing foregår på email, smishing på sms. 

Det er luskede firmaer og personer, der via internettet kan sidde hvor som helst i verden og fiske digitalt efter folk, der vil “bide” på deres digitale madding. Maddingen er her beskeder og emails om:

-at man har vundet noget

-at man skal betale en krone i ekstra fragt

-eller at man kan få ekstra fantastiske rabatter ved at indtaste dit og dat

Du “bider på” ved at gøre det, du bliver bedt om i beskeden eller emailen. Det handler altid om at indtaste en eller anden form for  informationer og nogle gange om at indbetale et beløb helt ned til 1 kr. Men det, du i virkeligheden betaler med, er dine personlige oplysninger. Det er det, “fiskeren” fisker efter. Så lad være. Lad være med at reagere eller slet beskederne og emails, der antyder, at det er den slags det handler om. Skulle du være i tvivl om, hvorvidt det er en reel og sandfærdig anmodning, så kan du fx: 

1: Checke afsenderen. Fuskere har sjældent en emailsadresse, der ligner noget, du kender. Det gælder også, hvis det er en falsk email om fragt. De kommer også fra en falsk emailadresse, der ikke ligner den, som du har handlet hos i første omgang. 

2: Kontakte den, emailen udgiver sig for at være, på en anden måde end ved at besvare emailen eller beskeden. Hvis det fx ligner en besked fra Nets, Larsen Rejser eller din bank, så ring til dem via deres hjemmeside og spørg, hvad det drejer sig om. 

3: Det nemmeste er at lade være med at gøre noget som helst og slette det hele. Hvis det er så akut, så vender de nok tilbage. Og det gør de ikke. 

5: Internettet er en butik, der lever af informationer.

Hvorfor gider nogen bruge tid på at sende falske emails om fragt, phishing og smishing? 
Internettet er en gigantisk butik, der lever af det, vi taster ind som forbrugere. Så snart der er penge at tjene på noget, så er der nogen, der finder ud af, hvordan man kan tjene flere penge på det. På internettet er er primært to ting, der er penge værd. Udover de penge, du egentligt betaler via dit betalingskort. De to ting er: Din opmærksomhed og dine personlige oplysninger. 

At score din opmærksomhed er millioner værd.

At score din opmærksomhed handler om at lave reklamer, der målrettet lige præcis dig og dit forbrug og dine interesser, så det er mere sandsynligt, at du køber noget. Det handler også om, at firmaer betaler dyre domme for at have reklamer på forskellige sites såsom Facebook, blogs og alle mulige websites. Jo længere, du kigger på det, der står på de websites, jo flere penge, kan firmaerne tjene på at vise dig deres reklamer. Det, du får vist på Google og på alle mulige reklamer på sociale medier og websites, er ikke det samme, som andre på internettet får vist. Reklamerne er målrettet DIG udfra det, du tidligere har klikket på, læst på, brugt tid på og måske helt ufrivilligt at fortalt om ved at indtaste forskellige data på fx “Hvilken slags nordisk gud minder du mest om?” eller “Hvilken popsang beskriver bedst dit liv?”. Oplysninger om din alder, din emailadresse og dine forbrugsmønstre er mange penge værd i reklamekroner. Så del dem med med omtanke og pas på. 

Så snart du klikker ind på en falsk fragt-email eller om en eller anden gevinst, så har afsenderen din opmærksomhed. En chance for at franarre dig informationer ganske gratis og derefter sælge dem videre til højestbydende. Det er meget profitabelt og dybt kriminelt. Og du ved bedre nu, så lad være med at reagere på falske emails om fragt og alle mulige andre digitale fupnumre. 

Personlige informationer er også millioner værd. 

Den anden ting, der er penge værd digitalt, er dine personlige informationer. Det er til dels også din opmærksomhed, for med den viser du, hvad du godt kan lide, og hvad du søger på, når du surfer rundt på interntettet. Det er også information. Men med personlige oplysninger mener vi detaljer som din emailadresse, du lige skal bekræfte, eller dit kontonummer eller “følg dette link”. 

Når du deler dine personlige oplysninger, gør du det muligt for andre enten at: 

1: Sælge din emailadresse og andre informationer til højest bydende, som derefter kan sende dig alle mulige reklamer og henvendelser for at svindle sig til fortjeneste.

2: Hacke sig ind dit liv og få ulovlig adgang til fx dine penge og dine dybt private forhold. 

Så når der står noget med, at du skal bekræfte din emailadresse i en mail, eller at du skal indtaste dine betalingsoplysninger, er det ALTID fusk, fup og fiduser. En reel webshop, statslig institution eller bank vil aldrig bede dig om at indtaste noget direkte i en email eller ved at følge et link. Hvis du er i tvivl, så kontakt afsenderen via deres hjemmeside og spørg, hvad det handler om. 

Ti det ihjel: 

Det med at lade være med at gøre noget gælder i øvrigt også, når du støder på et opslag eller en artikel, som virker meget skandaløs. Hvis du synes, at det virkelig er frastødende, så er det helt sikkert det, der hedder “Click-bait”. Direkte oversat betyder det “klikke-madding”. Klikker du på det, så kommer du ind på en side, hvor der nok er noget indhold, men hvor der også vises reklamer. De fleste dagblade tæller med her. Reklamer er der altid nogen, der tjener penge på. Og du betaler med din opmærksomhed. Derfor: hvis du ikke vil betale dem, der har skrevet den skandaløse artikel eller det latterlige opslag, så lad være med at klikke på det, og lad være med at kommentere på det. Ti det ihjel. Jo færre, der klikker, jo færre gange bliver det delt, og jo mindre dukker det op i andre forbrugeres søgeresultater. 

6: Gør sådan her, hvis du er kommet til at gøre noget dumt.

Skulle du have indtastet dine kortoplysninger, efter at have modtaget en falsk fragt-email, så kontakt omgående din bank. De ved, hvad du skal gøre. I de allerfleste tilfælde kan du få dine penge tilbage, hvis du har betalt med et godkendt betalingskort. Derefter skal du så snart som muligt spærre dit kort, og så er det en god ide at ændre alle relevante passwords med det samme.

Vil du også gerne læse om, hvordan du kan være 100% tryg ved at køeb legetøj hos Legeakademiet, når det kommer til dit barns sikkerhed? Vi har skrevet om kemi og sikkerhedscheck lige her. 

 

Skriv et svar

Your email address will not be published.

*