Julehandlen 2021 i overskrifter, der er til at forstå.
I 2021 kan det blive svært at få dit barns allerstørste julegaveønske opfyldt, hvis du venter med at købe julegaver til sidste øjeblik. Eller bare næstsidste.
Den store transportkabale, som de voksne rundt om i verden knokler for at få til at gå op hver eneste dag, er desværre braset sammen som et slag Klodsmajor. Årsagerne er mange, og de hænger sammen på globalt plan.
Beskeden om julehandlen i 2021 til dig er, at Legeakademiet har bestilt og købt alt, hvad vi kan få fat i af legetøj til at lægge under juletræet. Men om vi kan nå at få det hjem i tide til jul, er desværre usikkert. Læs mere her og få klar besked om, hvorfor der er mangel på varer allevegne, hvad vi prøver at gøre ved det, og hvordan du kan sikre dig dit barns julegaver i 2021.
Hvorfor er der ikke nok legetøj på hylderne i julehandlen 2021?
Legeakademiet producerer ikke selv det legetøj, vi sælger. Vi køber det hos danske og internationale leverandører, der køber til på fabrikker i hele Verden. Fabrikkerne bruger ofte delkomponenter eller teknologi fra andre steder i Verden til at fremstille legetøjet. Når legetøjet er færdigt, skal det transporteres med fly og/eller skib.
Det sker i et kæmpe puslespil af 5.445 container skibe med over 11 milliarder tons varer, der hvert år sejles rundt. 90% af transporten sker på gigantiske containerskibe med 25.000 containere på hvert skib. Det er en kæmpe bevægelse i en fin koreografi, som er udviklet over årtier.
Mængden i sig selv er nok til, at enhver julenisse taber skægget.
Den nuværende transportkrise handler faktisk mest om, at der kun et et fast antal containere i Verden, og at der kun er begrænset plads på skibene og i havnene. Pludselige udsving i udbud og efterspørgsel får hele korthuset til at vælte.
Årsager til, at julehandlen 2021 er udfordret:
- Under Coronanedlukningen kunne alt det færdige legetøj ikke komme afsted fra fabrikkerne. Nu er forsinkede legetøj kommet afsted i voldsomme mængder, og det skaber kæmpe trængsel i havnene, hvor containerne skal tømmes og fyldes igen. Der er hverken kraner eller hænder nok til at få skibene tømt og lastet med nye varer i det tempo, de anløber havnene, så der kredser hundredvis af fyldte skibe rundt uden at kunne komme videre. Det skaber forsinkelse.
- Når et skib ikke kan komme af med sin last, prøver kaptajnen nogle gange at stille containerne i en anden havn “tæt på”. “Tæt på” kan i maritim målestok betyde tusindvis af kilometer. Er der ikke plads i Amsterdam, kan skibet måske læsse af i Algeciras i Spanien. Så skal vi finde ud af at få de tonstunge containere med puslespil og løbehjul til Danmark. Ofte er legetøjet blandet sammen med alle mulige andre varer, så man skal først pakke det hele ud og grave løbehjulene frem blandt vaskemaskinetromler, høreapparater og deodoranter. Ikke en ret “Vupti”-præget opgave.
- Desperationen skaber også fine muligheder for bestikkelse, så dem med flest penge får lov til at læsse og omlaste. De tager ikke hensyn til, om der er julegaver ombord.
- Det friskproducerede legetøj, der nu vælter ud af fabrikkerne, kan ikke blive sendt afsted, fordi der ikke er nogen tomme containere at læsse det i. De står jo rundt omkring på havnene og venter på, at skibenes last bliver pakket ud og lastet igen.
- Som en ny udfordring, så er der energikrise i Kina. De mangler strøm på deres fabrikker, så de kan ikke følge med efterspørgslen. Så når alt det legetøj, der lige nu står i kø rundt om på de store containerskibe og i havnene, er fordelt, kommer der ikke ret meget mere legetøj i nogle måneder. Der kan simpelthen ikke produceres de mængder, der plejer at blive produceret. Ingen ved, hvornår der igen er strøm nok.
Lige nu er legetøjet forsinket, fordi der er trafikprop i containerhavnene. Når alt det legetøj, der er forsinket, omsider er fordelt, ved vi faktisk ikke, hvornår der kommer nye forsyninger.
Køb julegaverne nu og få fuld returret indtil 30. januar 2022.
Det bedste, du kan gøre for at sikre dig, at dit barn får julelys i øjnene juleaften, er at være snusfornuftig og købe julegaven nu.
Vi har simpelthen købt alt, hvad vores leverandører kunne sælge os.
Vi gør alt, hvad vi kan for at få fyldt vores kæmpe lager i Holstebro op.
Vi vil virkelig gerne undgå at skulle melde udsolgt allerede i november.
Men det ser ikke realistisk ud. Navnlig vores mest populære legetøj bliver revet af hylderne, og vi kan ikke få nok hjem.
Så køb julegaven tidligt i år. Du kan naturligvis bytte alt, du køber i fra nu af i julehandlen 2021 hos Legeakademiet.dk, helt indtil d 30. januar 2022.
Find vores kæmpe udvalg af lærende og udviklende legetøj i vores shop her