Jul i danske pakkeshops over hele landet – status!
OBS – dette indlæg opdateres løbende. Vi får hele tiden nyheder fra GLS om, hvordan det går med leveringen af jeres pakker. Vi giver besked via mail og ved at henvise til dette indlæg på vores hjemmeside.
Hos Legeakademiet gløder vores telefoner, vores mailbox er proppet og chatten ping’er som englenes klokkespil i snevejr.
Ordren om, at indkøbs- og storcentre er lukkede, skaber bekymring hos alle jer, der venter på julegaverne.
Det forstår vi godt, og vi har brugt hele morgenen på at undersøge sagen. Nu kan vi give jer fuldstændig klar besked om konsekvenserne af lukningen. Eller rettere: manglen på konsekvenser. For I kan hente jeres pakker. Pakkeshops lukker nemlig ikke. Nogle af dem gør dog. Læs med her.
Find svaret på din pakkeshop-situation.
Herunder finder du svarene på en række forskellige spørgsmål, som vi får i kundeservice om pakkeshops lige nu.
Den helt overordnede besked er heldigvis, at de fleste pakkeshops fortsat er åbne. Mange af jer kan hente din pakke som planlagt.

Jeg har en pakke liggende til afhentning i en pakkeshop:
Hvis du allerede har fået besked om, at der ligger en pakke til dig i en fritliggende pakkeshop, så skal du ikke gøre andet end at hente den der. De fleste pakkeshops er åbne stadigvæk. Pånær dem, der ligger på 5. sal i Magasin eller andre stormagasiner og storcentre. De er nemlig lukket nu. Du vil derfor få en besked fra GLS om, at din pakke er flyttet til en anden pakkeshop, hvor du så kan hente den. Husk mundbind og håndsprit og afstand. Du skal ikke bruge tid på at ringe eller skrive til os for at få flyttet din pakke til en anden pakkeshop.
Jeg har fået en mail om, at en pakke er afsendt fra Legeakademiet til mig:
Hvis du har fået besked om, at din pakke er afsendt, så skal du bare afvente besked om, at den ankommer til pakkeshoppen. Også selvom du har valgt en pakkeshop i et storcenter. Du vil få nærmere besked, hvis din pakke bliver flyttet.
Så snart fragtfirmaet GLS har hentet pakken hos os, er det fragtfirmaet, du skal rette henvendelse til om din pakke. Vi kan desværre ikke gøre mere, så snart pakken har forladt vores lagernissers hænder.
Jeg har fået besked om, at pakkeshoppen er fuld, så min pakke bliver sendt et andet sted hen:
Nogle gange er der ikke plads i den pakkeshop, du har valgt, da du bestilte dit legetøj hos Legeakademiet. Der er pres på op til jul, så der er ikke ubegrænset hyldeplads. Vi forstår godt, at du bliver lidt bekymret ved tanken om, at din pakke rumler rundt i en varevogn og bliver flyttet på.
Men bare rolig, der er styr på det. Hvis der ikke er plads, så vælger GLS en anden pakkeshop så tæt på som muligt. Du får besked om, hvor det er, og så kan du hente din pakke der. Hvis det giver grund til problemer hos dig, så kan du prøve at kontakte GLS med de informationer, der står i den besked, du har fået fra dem om din pakke. Legeakademiet har ikke mulighed for indflydelse på, hvor GLS sender din pakke hen.
Jeg vil gerne vælge en anden pakkeshop:
Hvis du har valgt en pakkeshop, da du lagde din bestilling i Legeakademiets webshop, men gerne vil vælge en anden pakkeshop, så vil vi bede dig overveje, om det er meget vigtigt at få det ændret. Hvis du har fået besked om, at pakken er afsendt fra os, så kan vi ikke ændre pakkeshop. Men – hvis du er helt sikker på, at du endnu ikke har fået besked om, at din pakke er afsendt, og hvis det er et stort problem for dig at hente din pakke i den valgte pakkeshop, så kan vi i ganske særlige tilfælde prøve at ændre pakkeshop. Check din mailboks, før du kontakter os.
Men vi beder om din forståelse, for vi sender omkring 3000 pakker om dagen og håndterer endnu flere. At ændre pakkeshop er omstændigt, så vi håber, at det kan lade sig gøre for dig at holde dig til den pakkeshop, du valgte i første omgang. Vi forbeholder os ret til at sige, at vi ikke kan ændre din pakkeshop på grund af arbejdspres.
Ingen privatlevering i julen 2020
GLS har meddelt, at der fra d 17 december ikke længere er privatlevering. Hvis du har valgt at få din pakke leveret hjem til dig, da du bestilte den her hos Legeakademiet, vil du få nærmere besked fra GLS om, hvor du kan hente din pakke. Legeakademiet kan desværre ikke lave om den besked, du får fra GLS.
Af denne grund vil du i øjeblikket ikke kunne vælge privatlevering, når du køber legetøj hos Legeakademiet.
Vi håber, at du er lettet for bekymringer om pakker og pakkeshops. Vi sender pakker ud indtil d 22 december, og vi garanterer, at pakker bestilt inden d 18 december når ud inden jul.
God jul fra Legetanterne og -onklerne.