Leder du efter ideer til, hvad I skal lave i efterårsferien?
Læs med her og få et par ideer til en efterårsferie fuld af leg og læring, hvor I er sammen og har det dejligt. En efterårsferie uden tonsvis af planer og stress på, men hvor du som forælder kan dele en masse gode stunder med dit barn og måske et par legekammerater eller familiemedlemmer.
Lad børnene lege i efterårsferien.
Børns hverdag er præget af læreplaner, regler, principper og styring efter voksnes ideer. For mange er den også præget af præstationsprægede fritidsaktiviteter og endelig er der mange børn, der bruger et par timer om dagen foran en skærm.
Leger børn overhovedet mere, kunne vi spørge.
Og ja, det gør de heldigvis.
For leg betyder meget for børns udvikling.
Lader man børn være i fred, lærer de helt automatisk noget, mens de leger. Voksenstyrede aktiviteter er ved at være normen for børns opvækst, og det er ikke godt for deres udvikling, siger den danske forsker Stine Liv Johansen i en artikel på videnskab.dk.
De har brug for at lege sig frem til, hvem de er som mennesker og for at lære at tage selvstændige beslutninger. At tage chancer uden at frygte for, om de nu gør ”det rigtige”. Den frie leg har brug for rigelig tid, og det er en mangelvare i vores effektive og målstyrede samfund.
Leg er lystfyldt, ja. Men leg er altid alvorlig og vigtig for børn. At lege er med til at udvikle alt det, vi gerne vil: Børnene udvikler robusthed, kreativitet, innovation, nysgerrighed og sociale kompetencer. Derfor kan man ikke få for meget leg. Så når du som voksen ser intens leg, så beskyt den.
Hvorfor skal man sidde stille, når man lærer?
Fra naturens hånd er børn hele tiden i gang. ”Sidde stille og tie stille”-kompetencen har sådan set ikke noget med ”Koncentration” eller ”Fokus” eller ”Læring” at gøre – det kommer helt an på, hvad det er, der skal læres og i hvilken situation.
I vores læringskultur er det bare normen, at man skal sidde stille og tie stille, hvis man skal lære noget.
Det er bare ikke en sandhed. Nej, det er en praktisk foranstaltning i vores undervisningssystem. Man kan sagtens lære brøker, mens man fx gynger på de her fantastiske gynger eller kører på løbehjul.
At børn skal sidde stille, når de lærer, er faktisk noget af det allersværeste ved at gå i skole.
Lærerne bruger ofte meget mere tid på at lære børnene kompetencen ”Sidde stille og tie stille”, end de gør på at stave og regne. Fra naturens hånd er det med at være helt i ro rigtigt svært at lære, og det bruger børnene meget af tiden på at lære i skolen.
En efterårsferie med leg og læring
I efterårsferien er der andre muligheder.
Kontakt mellem børn og voksne, måske endda flere generationer.
I trænger til at være sammen. Mange trænger også til at slappe af – husk, at det handler om begge dele.
I skulle nødig trænge til ferie, når hverdagen starter igen, fordi I har stæset rundt og stået i kø på alle byens museer og i forlystelsesparker.
Det dejligste er, hvis I alle føler, at I har været tætte, fået slappet af og har nydt tiden sammen. Skulle du have brug for en dag uden intenst børnesamvær, så forsøg fx at arrangere dig med et par andre forældre. Så kan du måske have et par ekstra kammerater med i jeres aktiviteter en dag, og så kan de tage dine børn en anden dag.
Hvad skal vi så lave?
Ferie er tid sammen. Undgå travlhed, for hverken du eller børnene har brug for det.
Legeakademiet foreslår, at I tager en tur ud af huset og ser noget spændende en enkelt dag eller to og bruger resten af dagene på at lege og være sammen. Eller måske alle dagene!
Leg er nemlig den bedste måde at lære på, og samværet mellem dig og få børn er en dejlig kontrast til læringsmiljøet i de fleste skoler og institutioner, hvor rigtig mange børn skal deles om få voksne.
Flere kompetencer kan være oplagte at få på plads, når der er tid til det.
Hos Legeakademiet.dk finder du en masse legetøj, som giver dig mulighed for at lade dit barn lege sig til grundlæggende kompetencer såsom at kunne tælle, binde snørebånd, lære klokken og klippe med en saks.
Du kan sagtens lege med dit barn uden at styre – prøv!
Her giver vi dig vores liste over 5 lege, hvor du sammen med dit barn kan nyde efterårsferien og lære en masse samtidig.
1: Kør på cykel! Har du et barn i alderen 2-6 år, så er det nu, det er en god ide at lære at køre på cykel. Brug ferien på at gøre dit barn tryg på to hjul. I gamle dage brugte man et kosteskaft i bagagebæreren og en hånd i ryggen, men i dag kan det være let som en leg at lære at cykle.
En løbecykel er en cykel uden pedaler, hvor barnet løber afsted og selv skal holde balancen. Det er træning i både grovmotorik og balance, som har stor betydning for hjernens udvikling. Men husk cykelhjelmen og pas på, for dit barn kan altså få rigtig meget fart på! Læs Legeakademiets store guide til løbecykel her. Du kan også finde tips til udeleg og læring her.
2: Leg med mad og tal. Vil du gerne støtte dit barns forståelse for tal og farver, så brug legekøkkenet og legemad til træningen i stedet for at sætte dit barn ned og tvinge 2 siders matematik indenbords.
Legeakademiet har et kæmpe udvalg af lækre legekøkkener og en masse herligt udstyr, som vil få det til at boble frem med glæde, når købmandsbutikken, restauranten eller isboden åbner.
Madvarerne skal naturligvis sorteres i forskellige farver, og når du skal betale for din burger og din juice – måske også en lille muffin – så skal talkundskaberne på arbejde. Mon ikke dit barns venner også gerne vil være med, når I skal lave fine skilte, servere for katten, filme et indslag til TV-Køkkenet eller hvad dit barn mon finder på?
3: Byg noget. Er det finmotorik og geometri, du gerne vil sætte fokus på, så leg med klodser. Her kan alt bruges.
Men noget særligt lækkert, som vi er helt vilde med, og som virkelig hitter i institutionerne og hos vores kunder, er Magformers.
Det er magnetisk legetøj, som I kan sætte sammen på et utal af måder. Der er forslag og byggevejledninger i æskerne, som fås i mange forskellige størrelser, og man kan også bare bygge frit. Det er ofte det sjoveste!
I kan bygge raketter, bolde, biler, drager – alt er muligt med Magformers. Prøv at lade dit barn lege sig til forståelsen af geometri, ligevægt og samtidig øve finmotorikken. Tag også et kik på de mega populære Magna-Tiles, som Kriblekongen her har en masse forslag til at lege med.
4: Hvad sker der i opholdsstuen? Hvis nu det er ordforrådet, du gerne vil give lidt ekstra opmærksomhed på en legende måde, så lad leg med dukkeleg være vejen frem.
Med de dejlige dukkehuse i mange forskellige størrelser og materialer, som du finder her hos Legeakademiet, kan I indrette og lege med dukker og tale om, hvad der sker i de forskellige rum og situationer, barnet skaber i legen.
Hvad er der i opholdstuen, og hvad sker der lige om lidt, når far kommer hjem?
Hvad står der dog der på køkkenbordet, som hører til på toilettet?
Hvordan skal vi indrette terrassen?
Husk at sætte ord på så meget som muligt og lad barnets leg være din guideline til samtaleemner.
Den form for rolleleg med dukkehuse er en rar og nærværende måde at aktivere dit barns ordforråd og forståelse for dagens forløb.
5: Slå en kolbøtte og tril en tur! Måske er dit barn stadig en af de eneste, der ikke kan slå en kolbøtte, eller som bliver dårlig, når det går vildt for sig på gyngerne. Så kan det være en ide at stimulere dit barns labyrintsans.
Har I en meget stillesiddende hverdag med mange ture i bilen, så prøv at gøre noget ud af motorikken i efterårsferien. Det kan dog ofte ske, at det ikke bare regner lidt, men står ned i stænger her i det danske efterår. Måske er kolbøtter i mudderpøle ikke lige sagen. Så fede er våde sokker i gummirøjserne og pløre ned ad nakken altså heller ikke.
Så er det godt, at bObles findes. bObles er tumlemøbler, skabt af to iværksættermødre, som på få år har fået verdensomspændende succes.
Legeakademiet elsker bObles for at være skønt design med kæmpe funktionalitet. Møblerne giver alle børn lyst til at tumle, hoppe, stable, trille og lege – der er noget for enhver smag. Du kan med bObles og de skamler og puder, du har i stuen, bygge forskellige indendørs motorikbaner, som ethvert barn vil elske at lege på – og du kan sikkert også få en masse gode grin ud af at tage en tur på mave-rullebræt ned af gangen og få lidt farve i de blege kontorkinder!
Motorik er tæt knyttet til hjernens udvikling af rigtig mange kognitive kompetencer, så du og dit barn har alt at vinde ved at få en bedre motorik – og så er det sjovt!