Indlæg skrevet af Kristina Hobbs.
Vi skal som forældre passe på vores børn i alle situationer. Det skal alle de professionelle mennesker, der til dagligt tager sig af vores børn, også. Der er faktisk helt officielle aftaler om, hvem, der har ansvaret for børn i vores samfund alle døgnets 24 timer. Skulle et barn komme til skade, skal der være en ansvarlig voksen til stede til at trøste.
Vi elsker at pege fingre
Den ansvarlige voksne – hvad enten det er forældre, fastre eller pædagogen i SFO’en, har en rolle mere ud over at finde plaster og lægge is på bulede knæ. Det er også her, skylden for ulykken skal placeres i rigtig mange tilfælde. Vi har som forældre og som samfund en måske lidt overudviklet tendens til at ville udpege en voksen skyldner, når børn kommer til skade. Hvem skulle have holdt bedre øje? Hvem skulle have sørget for at gyngen ikke var så høj, for at der kun var 1 barn på trampolinen, for at trappen ikke var glat eller sværdene ikke for hårde? Hvem skulle have passet bedre på?! At kunne sætte en finger på den ansvarlige er tilfredsstillende for mange forældre. Og ikke sjældent peger fingeren på os selv.
En velkendt situation
En helt typisk situation, som vi alle kender: Du har sikkert prøvet at stå med dit barn, som er kommet til skade i leg. Måske trådte barnet på en rive, som var efterladt på græsset, og fik skaftet i hovedet med en ordentlig bule til følge? Måske var barnet lige ved at køre på cykel ind i en postkasse, fordi øjnene kiggede mere på en fladmast due ude i vejkanten end på vejen? Måske faldt dit barn ned fra gyngen, fordi der igen, for gang nr. 2.647, blev gynget alt for højt og farligt? Så står du der og skal trøste, snotten står ud af næsen på det grædende barn, og råbet på ”PLAAAAAASTEEEEER!” er øresønderrivende. Og så sker der det mærkelige, at du skælder ud på det stakkels barn?! Bebrejder barnet, at det dog ikke kunne passe bedre på! Se dig dog for! Hvad er det, jeg har sagt to millioner gange til dig om at gynge højt/se, hvor du kører/rydde op efter dig?
Verden er farlig
Når I er faldet lidt til ro, ved du jo godt, at det er dumt at blive ophidset. Du finder plaster, krammer og trøster. For det handler jo om, at du gerne ville undgå, at dit barn kom til skade. Det gør jo også ondt på dig! Derfor formaner du, derfor vil du gerne have, at dit barn hører efter. For verden er farlig, og bulerne sidder på lur ude i træerne og venter på at lande lige midt på dit barns pandebrask. Du påtager dig ansvaret for, at dit barn kom til skade, og når det så ikke virker, bebrejder du først dit barn for ikke at høre efter, og derefter dig selv for at kunne lade det ske. Men forskning – og for nogle sund fornuft – viser, at det er en fejlagtig måde at tænke på.
Børn kender deres kroppe bedst
Tendensen til, at det er de voksne, der skal passe bedre på børnene, så de ikke tager skade, er en skævvridning af ideen om børns leg og læring. For børn kender deres egne kroppe og deres formåen bedst, siger legeforsker Helle Skovbjerg Karoff. Jo mindre vi blander os, jo bedre finder de ud af at bruge deres kroppe på en måde, så de ikke kommer galt afsted. Men uh, hvor er det svært at finde balancen mellem overbeskyttelse og omsorg!
Skal vi undgå farlig leg?
At passe på børn ER jo at vise omsorg. Sørger vi for, at de ikke kan komme til at slå sig, så bliver de ikke kede af det, og så er alt godt og trygt. Vi skal forsøge at afholde dem fra at lege farlige lege og finde trygge lege i stedet for. Men er det sandt? Skal vi passe på vores børn ved at vise en grad af omsorg, som afholder dem fra at slå sig, falde ned, skrabe knæ og få en bule? Er det en god idé, at de undgår farlig leg?
Måske synes du, at det lyder helt skørt at stille spørgsmålstegn ved, om børn skal undgå at komme til skade. For selvfølgelig skal de ikke gå i stykker! Men sagen er, at det undgår vi ikke ved at afholde dem fra at lege farlige lege. Skaden, både socialt og motorisk, ved ikke at lege, fordi overvåget leg er kedelig, er langt større, end ved at lege frit og risikere skader!
Forskning i børns leg viser med al tydelighed det, som mere ”barske” forældre og bedsteforældre også ofte bringer på bane, nemlig at børn ikke tager skade af et par buler hist og her. De lærer tværtimod en masse om deres egen fysiske formåen, deres grænser og deres motorik ved at lege farlige lege, hvor der faktisk er en chance for at komme til at slå sig.
Lad børnene lege
Legeforsker Helle Skovbjerg Karoff er i gang med et stort forskningsprojekt om børns leg, og hun har bl.a. observeret børn i leg på en trampolin. Ifølge hendes observationer, så bliver børn usikre af at blive overvåget af voksne og glemmer at passe på, ligesom legens bobbel punkteres af voksnes indblanding og ikke er nær så sjov. De mister lysten til at tage chancer og risici, når de voksne hele tiden skal stå og sige ”Pas nu på!” og lave en masse regler. De glemmer at passe på af at få at vide, at de skal passe på. De skal have lov til at klatre i træer, køre hurtigt og slås med sværd uden at være under konstant opsyn og med alle mulige regler om, hvad der er for højt og for farligt.
Når omsorgen kammer over
Ja, ja – men på den måde skal alle børn jo have et klippekort til skadestuen, tænker du måske. Brækkede lemmer er sørme sjovt og sundt, eller hvad? Det vælter jo med statistikker om flere og flere børn, der kommer til skade på trampoliner og på legepladser!
Men faktisk så er det jo ikke sikkert, at det er børns leg eller deres legeudstyr, der er blevet farligere og derfor kalder på mere overvågning og flere regler. Helle Skovbjerg Karoff peger i stedet på, at det faktisk er deres fysiske formåen og evne til at stole på, hvad de kan og ikke kan, der er forringet, og at det er derfor, at de kommer til skade. Voksne har blandet sig alt for meget, så nu virker deres egne vurderinger af situationens fare ikke så godt længere, og de store børn glemmer i stigende grad at tage hensyn til de mindre børn i legen. Fri leg bliver mere og mere fremmed for børn, fordi vi voksne er bange for, at de kommer til skade. Det kommer af omsorg, men det er blevet til overbeskyttelse.
3 gode råd til sikker og lærende leg
Her hos Legeakademiet kan vi sagtens genkende trangen til både at placere ansvaret hos en voksen, til at bebrejde nogen, når et barn er kommet til skade, og til at lave en masse regler for legen, så der ikke sker ulykker. Det med at tro, at regler er måden at undgå skader. Det bliver svært at lave om på! Men vi har strikket et par gode råd sammen til dig, der gerne vil genlære, hvordan du igen sætter dit barns sikkerhed i højsædet ved at blande dig udenom og holde op med at stå og brøle ”PAS NU PÅ” ved legestativet.
Råd nr 1:
Kompetence og sikkerhed hænger sammen
Så I skal øve jer på det, der er farligt – og det kan man kun, hvis det ER farligt. Beredskabet skal øves, så dit barn kan handle relevant i forhold til det, der er farligt. Er du en råbe-forælder, der underholder hele nabolaget med løvebrøl, når dit barn cykler 500 meter hen til en kammerat, så cykler I for lidt! Øv jer noget mere. Dit barn skal øve sig i at cykle, og du skal øve dig i at handle relevant i forhold til faren. Når dit barn hører dig råbe og ser dit angstsvedte ansigt, er det jo helt umuligt for barnet at bevare roen og køre stille og roligt. Så øv jer i at bevare roen sammen. Men dermed ikke sagt, at I skal pløje direkte ned af hovedvejen med fuld fart og bind for øjnene… Husk cykelhjelmen, som Rådet for Større Færdselssikkerhed anbefaler. Husk en ringeklokke og gerne også refleksvest, så I kan ses og høres.
Råd nr 2:
Leg jer frem til gode vaner
Når det handler om at færdes i trafikken – som ofte er noget af det mest angstprovokerende for forældre, og desværre også et område, hvor børn kan komme alvorligt til skade – så er der visse regler, dit barn skal kende. Her nytter det ikke at lege frit. Regler er noget abstrakt noget, som du nødvendigvis skal forklare dit barn i et ”hvis nu” – sprog. Det er svært for et barn at forestille sig trafik, og derfor kan du ikke forvente, at dit barn opfører sig rigtigt i trafikken, blot fordi du har forklaret om at stoppe ved rødt lys og holde tilbage for lastbiler. I skal også her øve jer. Prøv at lege trafik. Så kan I tale om færdselsreglerne på en relevant og fysisk måde, hvor der ikke er fare på færde. I kan også øve nogle gode kommandoer, fx ”rødt lys stå, grønt lys gå”, og du kan få en forståelse for, hvor langt dit barn er i forståelsen af trafikken.
Råd nr 3:
Se din fjende i øjnene
Er det trampolinleg, der giver dig søvnløse nætter? Er det klatretræet, der gør dig bekymret eller hader du bare, når ungerne leger nede ved bækken? Så prøv det selv. Find ud af, hvornår det er sjovt, og hvornår det bliver farligt – for dig. Og prøv at danne dig et realistisk billede af, hvad dit barn egentlig kan. Du får nok ikke lov til at være med i legen, hvis dit barn er mere end 7 år, men prøv at finde ud af, om det nu er så farligt, som du frygter. Er regler virkelig relevante? Skal man have styrthjelm og knæbeskyttere på oppe i træet, eller er det måske overkill? Alt for mange af os udsteder ordrer om, hvad der er ok, og hvad der er no-go, uden at have set ordentligt efter – og det er stensikkert vejen til at ødelægge enhver sjov leg, der ellers kunne have givet dit barn masser af sjov læring og motorisk udfordring. Så giv dig tid til at vide, hvad du taler om.
Pak frygten væk og giv dit barn lov til at lege!
Er det på tide at opdatere udstyret til cykelturen? Har I brug for lidt frisk inspiration til, hvordan I kan træne trafiksikkerhed? Eller skal der klikkes et par knæbeskyttere hjem – just in case? Du finder vores fine udvalg af produkter inden for børnesikkerhed LIGE HER: http://bit.ly/2flU4Dh
Kilde:
http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/AA0C72A65BC47E81C1257A8C0043F34D?opendocument
