Sådan vælger du den rigtige løbecykel til dit barn!

in Barnets udvikling/Ferieleg/Grovmotorik/Leg & Læring/Motorik/Ting vi elsker/Udeleg/Uncategorized

Indlæg skrevet af Lotte Holm.

Legeakademiets store løbecykelguide: 5 ting du skal vide, før du køber løbecykel!
Citat-1 Løbecyklen er et af de mest solgte køretøjer til børn. Det kan vi godt forstå! Men det er en jungle derude. For hvilken løbecykel skal du vælge? Hvad er det rigtige for dit barn?

Vi vil forsøge at gøre det nemt for dig at overskue, hvad du skal se efter, når du vælger løbecykel. Så du får mulighed for at vælge den rigtige løbecykel til dit barn –i første forsøg.

Du får lige et kort overblik.

De 5 ting, du skal være opmærksom på.

  • Skridtlængde
  • Styr
  • Dæk
  • Bremser eller ej?
  • Sikkerhed

Om lidt fortæller vi dig, hvorfor det er vigtigt.

Men måske tænker du:

Hvorfor løbecykel?
Godt spørgsmål!

Ud over den suveræne træning af balanceevne, koordination og reaktionsevne, så er den mest indlysende grund til, at dit barn skal have en løbecykel, at det letter overgangen til at kunne køre på en to-hjulet cykel.

For os danskere er cyklen en meget anvendt transportform. Forskning viser, at næsten halvdelen af os cykler flere gange om ugen. Vi har en kultur, hvor der er en forventning om, at man kan cykle – og gør det.

Dit barn lærer automatisk at gå, men det lærer ikke automatisk at cykle. Derfor er det en færdighed, der skal trænes.

Den største udfordring ved at lære at cykle er at holde balancen. Du kan sikkert huske dine egne forsøg på at lære at tæmme den to-hjulede. Hvis de minder om vores, så krævede det nogle mislykkede forsøg.

Men for dit barn er der en anden mulighed. Dit barn kan lære at holde balancen på en to-hjulet løbecykel.

Hvornår er dit barn klar til en løbecykel?
Nogle børn er klar til en løbecykel allerede, når de er 1 ½ år, andre først, når de er 2 ½ .

Dit barn viser dig, at det er klar til løbecykel, når det er sikker på benene og kan løbe selv – i god balance. Dit barns skridtlængde betyder også noget. Alt faktisk! Læs mere om det lige om lidt…

Citat 2

Hvilken løbecykel passer til dit barn?

De 5 ting, du skal vide noget om, før du køber løbecykel:

  • Skridtlængde
  • Styr
  • Dæk
  • Bremser eller ej?
  • Sikkerhed

Skridtlængde
Den første og absolut vigtigste parameter, når du skal finde den rigtige løbecykel til dit barn, er barnets skridtlængde. Et barn på 2 år kan sagtens være lav, men have virkelig lange ben – ligesom et barn på 1½ år kan være enormt høj, men have korte ben. Derfor er parametre som dit barns alder og dit barns højde mindre vigtige. Skridtlængden er den, der fortæller os, om dit barn kan passe en given løbecykel eller ej!

Citat 3

Er det nu også et problem, hvis mit barn ikke helt kan nå jorden med flade fødder? Han/hun vokser jo som ukrudt! 
Ja, det er vigtigt, at dit barn kan stå fladt med begge fødder på jorden OG letbøjede ben, når det sidder på sin løbecykel. Kan dit barn IKKE det, er løbecyklen enten for stor eller sadlen placeret for højt. Dit barn bruger sine fødder til at bremse med og til at justere sin fart. Skal dit barn føle sig tryg og få en succesoplevelse med sin løbecykel er det derfor alfa og omega!

Styr
Styret skal kunne indstilles i højden, så dit barn sidder oprejst, når det sidder på cyklen. På den måde kan du altid indstille det til at passe til dit barn – og dit barn kan vokse med løbecyklen og stadig sidde korrekt.

Citat-4

Dæk
Der er hovedsageligt 2 typer dæk, du kan vælge imellem. Gummidæk og luftdæk.

Gummidæk: Gummidæk er punkterfrie og giver lidt langsommere kørsel end dæk med luft. De fungerer på alle underlag, men er en anelse tungere at løbe med. De brede gummidæk giver dog løbecyklen stabilitet.Vælg gummidæk, hvis dit barn ikke skal køre langt.

Luftdæk: Luftdæk er bedre til de længere distancer og fungerer på alle underlag. Når dit barn kører over huller eller ujævnheder, følger luftdækket mere smidigt og behageligt underlagets beskaffenhed. Der er mere fart i luftdækket, men har du brug for at dæmpe farten for dit barn, kan du lukke lidt af luften ud.
Vælg luftdækket, hvis dit barn skal køre længere, fx til og fra institution.

Generelt om dæk: Hjulene på løbecyklen skal være brede, da det giver en mere stabil kørsel. Løbecyklens hjul bør også være bløde. Bløde hjul aflaster nemlig barnets ryg ved bump i vejen.

Bremser eller ej
Nogle løbecykler er udstyret med håndbremse. Og det medfører ofte en lind strøm af spørgsmål fra forældre om, hvorvidt de bør købe en løbecykel MED eller UDEN håndbremse?

Mange forældre tænker – ganske logisk – at en håndbremse må være en god idé, fordi deres barn kan nå at øve sig i at bruge den, før de skal op og sidde på en rigtig cykel.

Men vores anbefaling i Legeakademiet er næsten altid, at man skal vælge en løbecykel uden håndbremse. Først og fremmest kræver en håndbremse både kræfter og en vis hånd- og fingerstørrelse, som de fleste mindre børn slet ikke har udviklet endnu. For det andet er det slet ikke naturligt for barnet at bruge en håndbremse. Barnet vil nemlig helt instinktivt bruge sine fødder til at bremse løbecyklen – og håndbremsen vil derfor oftest ende som pyntegenstand.

Citat-5

Sikkerhed
Når du følger de 4 første punkter om skridtlængde, styr, dæk og bremser, er du allerede på forkant med sikkerheden.

Men når vi taler om sikkerhed kommer vi ikke uden om hjelm. Nogle børn er ikke glade for at have noget på hovedet, men det hjælper tit, hvis hjelmen er lidt sjov eller sej. Se her:
Hjelmene her fra Crazy Safety er udstyret med et LED lys bag på hjelmen, som i det mørke vinterhalvår er et godt supplement til cykellygterne.

Styrpolster kan være et godt valg til vildbassen. Nogle gange går tingene lidt stærkt og den lille krop kan få overbalance. Og selvom man har cykelhjelm på, kan tænderne godt komme til skade. Hvis du  monterer et styrpolster, kan du minimere skadernes omfang. Styrpolstret er et betræk til at sætte på styret – lige midt på, hvor børn oftest rammer med munden, når uheldet er ude.

Kan dit barn ses i mørket. I mange måneder om året, er det mørkt, når vi henter de små fra pasning. Dit barn bliver set med en LED refleksvest. Ovenikøbet med lys i. Smart.

Group of four kids studying road safety rules

Sjov træning med løbecyklen
De fleste børn synes, at det er sjovt at hjule afsted på deres løbecykel. Men tør du udfordre dit barn yderligere?

På et tidspunkt skal dit barn ud i trafikken. Kender du reglerne? Dem får du lige om lidt.

Men skal vi ikke lige træne lidt hjemme i haven, i indkørslen eller i stuen? Det er sjovt og super god motorisk træning (og træning af trafiksikkerhed) at styre uden om kegler. Du kan bruge forhåndenværende midler som sten, støvler eller spande til at lave en slalom-bane. Ellers har vi nogle smarte kegler her, som er nemme at få øje på.

At køre på ramper styrker dit barns balanceevne yderligere og lærer det at konsekvensberegne. Både med hensyn til fart og risiko.

Trafikleg forbereder dit barn på situationer og vilkår i trafikken. Lær dit barn de mest almindelige skilte at kende. Leg fx, at dit barn skal tage kørekort. Trafikskiltene gør legen mere virkelig og dit barn lærer om, hvordan man færdes i trafikken og lærer, hvad skiltene betyder.

Tip: Trafikskiltene kan også bruges som slalom-bane/manøvreringsbane.

Regler for løbecykler i trafikken
Færdselsloven gælder ikke for løbecykler, men de må så heller ikke køre på vejen eller cykelstien. Børn under 6 år må ifølge færdselsloven ikke cykle på hverken vej eller cykelsti uden at være sammen med en voksen. På fortovet må børn under 6 år til gengæld gerne cykle – både alene, og når de er sammen med en voksen. Løbecykler er kategoriseret som legetøj – ikke cykler – og er derfor ikke omfattet af færdselsloven.

I trafikken må løbecyklerne derfor ikke anvendes, hverken på vej eller cykelsti, men de må køre på fortovet. Der er intet krav om, at barnet skal bruge cykelhjelm, når det -cykler. Det samme gælder for løbecykler.

En lille bonusinfo:
Løbecykler med lav indstigning er en god idé – ikke mindst for begyndere. Det letter adgangen til løbecyklen, så den er let for dit barn at stige på.

Citat-6

Se vores udvalg af løbecykler her. Se vores sikkerhedsudstyr til børn her.

Kilder:
– Christina Skaarup
– Tænk.dk/test
– Cyklistforbundet.dk
– Sikkertrafik.dk
– www.puky.dk

Facebook
Google+
http://legeakademietblog.dk/saadan-vaelger-du-den-rigtige-loebecykel-til-dit-barn/
Twitter
PINTEREST

Skriv et svar

Your email address will not be published.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Seneste fra Barnets udvikling

Gå til Til toppen