Gør en god gerning – giv det gamle legetøj væk

Udover at være legetante her i Legeakademiet, er jeg også mor til hele tre drengebørn (det vil sige, den største kan jeg ikke tage æren for – ham er jeg bare så heldig at have fået med som bonus, dengang jeg mødte hans far).

Til sammen har disse tre skønne drenge temmelig meget legegrej! Og her i kølvandet på julen er hyldepladsen på børneværelserne gået fra minial til ikke-eksisterende, hvilket betyder, at legetøjet (og rodet) migrerer ud i husets øvrige rum. Min mand og jeg træder konstant på klodser eller tog, og vi har mest lyst til bare at lukke øjnene og lade som om, at rodet ikke er der.Gør en god gerning - doner det brugte legetøj til andre: Legeakademietblog.dk

MEN… det er jo ikke en holdbar løsning. Så i stedet har vi taget beslutningen om at bruge mellemjulen på at få ryddet op og ud i det gamle legetøj, så der er plads til alt det nye.

Noget legetøj skal arkiveres lodret (efter at have været igennem 2-3 børnehænder over en årrække er nogle ting ganske simpelt ikke til at genkende som legetøj længere). Men meget legetøj er jo i dag af virkelig god kvalitet, så trods mange timers leg, har vi meget legetøj, der stadig har masser af legeværdi i sig – vores børn leger bare ikke med det mere. Vi vil rigtig gerne lære vores børn om genbrug og genanvendelighed, og derfor giver det rigtig god mening, at vi ikke bare smider det brugte legetøj ud – men i stedet lader det få nyt liv andre steder.

Og der er jo heldigvis rigtig mange muligheder for at sende sit brugte legetøj videre i fødekæden. Så jeg giver hermed opfordringen videre til alle jer andre, der måske også føler jeg lidt begravede i legetøj her i juledagene: Ud med det gamle 🙂

Det oplagte sted at starte er selvfølgelig ved at sælge det brugte legetøj. Det kræver – synes jeg – at legetøjet er i rigtig pæn stand og fuldt funktionsdygtigt (særligt hvis det er af den slags, der laver lyde o. lign.). Brug DBA, Trendsales eller måske Reshopper til at finde et match mellem det gamle legetøj – og en ny ejer. Udover at man på denne måde lader sit brugte legetøj blive brugt påny og skabe glæde hos et nyt barn, tjener man jo så også en skilling (hvilket ikke er værst med alt det udstyr, man ofte skal bruge til sine børn). Ulempen kan være, at det hurtigt er lidt tidskrævende – dels at lave annoncer og dels at have dialogen med potentielle købere.goer-en-god-gerning-giv-det-gamle-legetoej-vaek

Kan du – som jeg – ikke helt overskue at skulle agere tekstforfatter her i feriedagene, så er der jo også nogle andre rigtig gode muligheder. Du kan f.eks. donere det brugte legetøj (igen skal det altså være det velholdte af slagsen) til Mødrehjælpens butikker. Mødrehjælpen yder støtte til gravide og børnefamilier i særligt sårbare situationer, og det er således et absolut værdigt formål at støtte. De tager også gerne imod børnetøj og børneudstyr, som f.eks. barnevogne i god stand. Så hvis du har gang i den helt store oprydning, er der måske flere ting, du tænker, at de kunne få glæde af. Find en butik nær dig her: https://moedrehjaelpen.dk/butikker/

Røde Kors er absolut også værd at nævne i denne sammenhæng. Laver du en frivillig donation til dem med dit brugte legetøj, fordeles det til de danske asylcentre, hvor ressourcerne til bl.a. legetøj jo ikke er så store. De mange børn der bor på de danske asylcentre, har typisk intet legetøj haft med sig, da de ankom til Danmark, så de er uden tvivl også værdige modtagere. Læs mere her: https://www.rodekors.dk/det-goer-vi/roede-kors-asyl/bliv-frivillig/donationer-til-roede-kors-asyl

Måske kender du Caremaker? En ret fantastisk indsamlingsplatform, hvor privatpersoner kan oprette deres helt egne indsamlinger til fordel for et formål, som de selv synes er vigtigt, og som de ønsker at støtte. Her faldt jeg lidt tilfældigt over en indsamling startet af en 8-årig dreng, hvis drøm er at give legetøj til fattige børn. Han indsamler dels penge – men også gerne brugt legetøj. Det bedste af det hele er næsten, at denne fantastiske lille dreng har et ønske om selv at aflevere legetøjet til de børn, der skal modtage det. Tænk at have så stort et hjerte, når man er så ung. Du finder indsamlingen her: https://www.caremaker.dk/nc/fr/i/legetoej_til_fattige_boern/

Masser af hyggelige legesager til barneleg i mellemjulen.

Når vi ikke har gang i oprydningsarbejdet herhjemme, får vi tiden til at gå ved at lege med noget af det nye legetøj. Men med tre drenge på henholdsvis 8 år, 3 år og 1 år, kan det være lidt svært at finde på aktiviteter, der kan engagere alle tre (der er trods alt også to middagslure, der skal tages hensyn til). Men her er skummøblerne fra bObles virkelig et hit. Vi bygger utallige forhindringsbaner, og vores bObles-samling som pt. består af en ELEFANT, en DINO og det nye medlem, TUMLEALFABETET, giver anledning til stor glæde hos alle tre drenge, som jo ganske naturligt bruger møblerne på vidt forskellige måder.

Når vildskaben tager over og drengene begynder at slås på forhindringsbanen, er det tid til at få lidt ro på. Her synes jeg, at det her med at sidde ved spisebordet sammen og spille et spil, er en oplagt aktivitet. Men at finde et spil, som vi kan spille med alle tre børn på samme tid, har vist sig at være noget nær umuligt på dette tidspunkt, hvor de er så vidt forskellige steder rent udviklingsmæssigt. Men her i ferien hygger vi med de små med Find Bamse-spillet. Vi prøver også kræfter med det fine Føl og Find-spil, som er noget af det fineste jeg længe har set. Vi spiller ganske vist ikke helt efter reglerne, men det betyder ikke så meget, for vi får snakket en masse – især med den 3-årige – og mindstemanden nyder bare at kigge på figurerne.

Vi har også spillet lidt Vildkatten med den store på 8 år og mellemstemanden på 3 år. Det er ganske vidt svært for ham på 3 år, men han spiller ofte Mit Første Vildkatten i børnehaven, så det er ikke helt fremmed for ham. Han skal bare have lidt hjælp…

Space Spinners-spillet har vi ganske vist ikke – men jeg tænker lidt, at det måske skal med på gavelisten, når den 8-årige til februar fylder 9 år. Jeg synes nemlig, at det ser ud som om, at det godt kunne være ret sjovt – og også lidt anderledes end de klassiske “brætspil”.

Jeg håber du nyder mellemjulen med din familie, og at den byder på mange både vilde og rolige stunder. Husk at Legeakademiet også sender ud her mellem jul og nytår, så hvis du mangler lidt hyggelige spil, enten til de næste par dage, eller som tidsfordriv til børnene nytårsaften, så kan du sagtens nå at få det købt og få det hjem.

Og så håber jeg vi ”ses” i 2017 – vi har en masse skønne blogindlæg klar i nye år til jer – og håber I vil læse med. På gensyn i 2017 – og rigtig godt nytår!

Smil fra Legetante Grit