Præsentation af Sansemotorisk konsulent – Mette Drescher Jensen

Sansemotorik – Det bedste til dit barn

Hej,

mit navn er Mette Drescher Jensen. Jeg er 37 år gammel, gift og mor til 3 drenge på hhv. 8 år, 5 år og 11 mdr. Jeg ejer og driver til daglig min klinik for sansemotorik i Børkop – ”Sansemotorik – det bedste til dit barn”.

Mette Drescher Jensen

For 4 år siden slog lynet ned i vores lille familie, da det viste sig at vores søn på dengang snart 2 år led af en sjælden kromosom fejl. Det havde vi ikke lige set komme, da han egentlig var som mange andre børn. Lige bortset fra at han var meget lang tid om at udvikle sig kropsligt, motorisk og sprogligt.

Den besked satte gang i rigtig mange ting – og for at gøre en meget lang historie kort, så var det sansemotorisk træning som fik vores søn i gang med at gå, løbe, snakke og udvikle sig. Det er vores helt klare overbevisning, at det er den sansemotoriske træning og bevidstheden om at stimulerer ham så meget som muligt, der i dag gør at han fungere som andre drenge på 5 år og går i en helt almindelig børnehave.

Det som sansemotorisk træning hjalp ham og os med, tændte en ild i mig – og jeg følte at ideerne bag sansemotorik måtte spredes ud til alle de andre familier som går med de samme frustrationer og behov for at kunne hjælpe sit barn bedst muligt, som vi havde.

Derfra opstod muligheden for at åbne en klinik som målrettet og individuelt kan hjælpe helt almindelige  børn – og deres forældre – som af den ene eller anden grund bøvler med sanserne og motorikken.

Det er typisk børn der er urolige, ukoncentreret, forsinket udvikling, sproglige problemer, børn med dårlig balance, børn der er født for tidligt, børn der er adopteret, børn som lider meget af køresyge, indlæringsvanskeligheder mm.

”Sansemotorik – Det bedste for dit barn” er en af pt. 3 klinikker i landet. Vi ligger i Bjerringbro, Ikast og i Børkop.

Vi brænder alle for at kunne hjælpe børn med at få de bedste forudsætninger for at få et godt og aktivt barneliv!

Jeg vil i de næste uger skrive nogle indlæg omkring Sansemotorisk stimulation her på Legeakademiet’s blog.

Hvis du har nogle spørgsmål omkring dette emne, så skriv dem til info@legeakademiet.dk – så samles spørgsmålene og der vil blive lavet et blogindlæg med svar til alle.

Håber du vil kigge forbi de næste uger…..

Hilsen

Mette

www.sansemotorik.net

Læs også:

Stimulér Labyrintsansen hos dit barn

Stimulér Følesansen hos dit barn

Stimulér Kinæsthesisansen hos dit barn