Top 10 legetøj der styrker finmotorik

top 10 legetøj finmotorikHvorfor er det egentlig så vigtigt at træne motorikken?

En grundlæggende del af vores tidlige læring er at lære kroppen af kende og få udforsket dens muligheder og begrænsninger. At være i kontakt med kroppen og sanserne giver selvtillid og livsglæde, og samtidig er motorik afgørende for vores evne til at klare alle de “simple” små handlinger i dagligdagen, fra at klæde og på og snøre snørebånd til at komme omkring og begå os i trafikken.

De fleste motoriske udfoldelser bliver hurtigt noget som bare sidder på rygradden og vi behøver ikke at tænke over det hver eneste gang vi skal bevæge en muskel – men det tager tid at få styr på det hele og det kommer ikke bare af sig selv.

Meget af den motoriske træning foregår heldigvis gennem at lege og være fysisk aktiv. Børn lærer igennem leg og ved at bruge kroppen i daglige aktiviteter. Når børn boltrer sig, gynger og spiller bold og ruller rundt på gulvet, så styrker det motorikken samtidig med at der bliver dannet nye forbindelser i hjernen. Det betyder at motorisk træning er med til at udvikle nogle evner vi ellers ikke normalt forbinder med motorik som f.eks. evnen til at koncentrere sig, have overblik og se sammenhænge samt sproglige evner.

Motoriske færdigheder er opdelt i grov-og finmotorik. Grovmotoriske færdigheder læres først, og i årenes løb har de en tendens til at blive næsten automatiske. De omfatter det at kravle, gå, hoppe eller at holde balancen. Finmotorik læres senere og kræver præcis muskel kontrol, hvor de små muskelgrupper som håndens, fodens, øjets, mundens og mimikkens led og muskler, bliver brugt, som f.eks når vi skriver, holder en genstand mellem tommel-og en finger, eller flytter tungen i munden.

Du kan læse mere om motorik i vores tidligere blog indlæg:

Hjælp mit barn er bagud motorisk

Øvelser der træner grovmotorikken

Her har vi samlet top 10 legetøj, som styrker finmotorikken:

klippe saks træning af finmotorikKlippetræning

Det fremmer både finmotorik og koncentrationsevne, når du hiver saks og papir op af skuffen og giver dig i kast med at skabe dine egne former og kunstværker.
Der er udfordrende for dit barn at klippe efter linjer – og det gavner også når der skal staves og laves matematik, hvor man også skal følge linjer med blyanten.

Med dette klippesæt får du 16 flotte  og farverige klippeark, der nok skal få dit barn til at tage saksen i hånden!

Origamorigami papir fleti

Med et origami sæt behøver man ikke selv at klippe og klistre, men det er stadigvæk både fascinerende og udfordrende foldearbejde, som sætter gang i alle de små muskler i hænderne.

Det er i øvrigt også fin træning for finmotorikken at folde papir i al almindelighed, som i papirsflyvere og hjemmelavede konvolutter samt julepynt: musetrapper, flethjerter og kræmmerhuse.

byggesæt baufix legeakademietByggesæt

Der er ikke noget som byggesæt, der kræver at man virkelig bruger fingrene for at skrue tingene sammen på den rigtige måde. Der er både brug for finmotorik, hånd-øje koordination og intens koncentration. Både byggesæt og magnetbyggesæt er legetøj, hvor den indre skabertrang kan få frit løb. Med nogle samlesæt går man efter en bestemt konstruktion, mens andre har uanede muligheder…. ingen begrænsninger, fordi man ikke lige har den nye version.

plus plus samle brikkerPlus plus brikker

Plus Plus brikker er en anderledes brik/klods hvor kun fantasien sætter grænser for kreativiteten.

Man kan samle brikkerne på alle kanterne, således at man både kan samle et fladt motiv, eller lave kanter, eller figurer, der er runde; derfor er det nemt at bygge huse, figurer, dyr, mønstre og mange mange andre ting.

Meget alsidigt legetøj, som kan holde børnene dybt koncentrerede i timevis…

prik til prik tegningerPrik til prik tegninger

Her får du alle tiders træningsredskab til at styrke dit barns finmotorik og motivere dem til at lege med tegne- og skriveredskaber.

Mange fagfolk anbefaler børn, der har behov for finmotorisk træning, at anvende prik til prik” tegninger, men mange tegninger er faktisk ikke motiverende for børnene, da de ikke kan se hvad det færdige resultat forestiller, og derfor mister interessen. Derfor har alle priktegninger på denne cd motiver, som barnet kan forstå, allerede før de går i gang. Dette har en inspirerende og motiverende effekt, og øger fornøjelsen for barnet.

puslespil styrker finmotorikPuslespil

Puslespil er en rigtig god måde at træne finmotorikken, hånd/øje koordination og på sigt evnen at kunne danne sig overblik, og kunne se mønstre og sammmenhænge.

Børn lære at bruge deres iagttagelsesevne når puslespillet samles. Brikkerne studeres og det kræver øvelse at lære at samle spille på den rigtige måde.

Vælg puslespil med knopper til de mindste børn, det gør det lettere for barnet at håndtere brikkerne.

mimiq spil fisk med ansigtsudtrykMimiQ

MimiQ er et spil, der træner ansigtsmuskulaturen – det er motorik for læbe og mund.
Spillet spilles ligesom fisk, hvor alle kortene lægges rodet mellem hinanden på bordet eller gulvet. Hver spiller tager et antal kort på hånden og hvert kort har et ansigtsudtryk.
Således skal barnet sige: “må jeg godt bede om alle dine” og så lave udtrykket fra kortet.
Hvis den barnet spørger har kortet, gives det til barnet, hvis personen ikke har det, skal man ikke sige fisk, men derimod række tunge….
Det synes alle børn er enormt sjovt.

modellervoks miljøvenligtModellervoks

Der er ikke mange børn, som ikke synes at det er sjovt at lege med ler og modellervoks. Her er der mulighed for den helt store udfoldelse af kreativitet og  det sætter hænderne i gang med at forme og kreere på livet løs. Gennem modellering stimuleres finmotorikken og vi får øget kontrol over finger bevægelser og lærer at bruge hænderne på en mere effektiv måde.

Dette er med til at sætte skub i barnets udvikling, så de bliver nysgerrige, tør prøve nye ting, udforske farver, former og stimulere fantasi.

Ærteposer mini bean bags finmotorikÆrteposer

Nogle gange er det de mest enkle ting, der lægger op til de fleste alsidige lege. Ærteposer er et simpelt redskab til at styrke finmotorik, balance, hånd/øje koordination og mange andre sanser.

Brug dem til at skyde til måls med.
Brug dem til at have på hovedet og gå balance med.

Brug dem til at markere poster med.
Brug dem til at slappe af med, ved at nulre dem.

Kkastespil krea blæksprutteastespil

Kastespil er sjov leg som giver rigtig god træning af hånd/øje koordination samt finmotorik. Det er også værd at nævne at man med kastespil samtidig træner sin afstands-bedømmelse, som barnet bla. skal bruge i trafikken eller når man kaster og griber en bold.

2 thoughts on “Top 10 legetøj der styrker finmotorik

• Pingback: Pusle spil udvikler dit barns finmotorik og opfattelsesevne

• Ruth Flensted

Det er dette jeg erinteresseret i:

mimiq spil fisk med ansigtsudtrykMimiQ

MimiQ er et spil, der træner ansigtsmuskulaturen – det er motorik for læbe og mund.
Spillet spilles ligesom fisk, hvor alle kortene lægges rodet mellem hinanden på bordet eller gulvet. Hver spiller tager et antal kort på hånden og hvert kort har et ansigtsudtryk.
Således skal barnet sige: “må jeg godt bede om alle dine” og så lave udtrykket fra kortet.
Hvis den barnet spørger har kortet, gives det til barnet, hvis personen ikke har det, skal man ikke sige fisk, men derimod række tunge….
Det synes alle børn er enormt sjovt.

Reply

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *