Kender du Kloge Åge?

Kloge Åge ugle“Hvad betyder disse ordsprog?: “Tomme tønder buldrer mest” og “Små gryder har også ører” eller “Hellere en fugl i hånden end ti på taget? Find evt. selv flere…”

Det er ikke bare i skolen at dit barn lærer noget! Det foregår vist nærmest 24 timer i døgnet; små børn er ved at lære verden at kende og de er rigtig gode til at undre sig og spørger dig gerne om alt mellem himmel og jord. Hvorfor kan jeg ikke flyve? Hvor stort er internettet? Hvorfor er himmelen blå?

Hos Legeakademiet er vi vilde med tankevækkende ting og vi vil gerne være med til at stimulere undren og læring. Derfor har vi i samarbejde med Fredericia bibliotek lavet Kloge Åge SMS’en, som kan fylde lidt ekstra viden på derhjemme.

Ægte hjerneføde til børn

Kloge Åge er en SMS tjeneste, der indeholder viden og spørgsmål f.eks. om dyr, mennesker, historie, natur og kultur. Kloge Åge ved en hel hel masse om alverdens tankevækkende og mærkværdige fakta, stiller spørgsmål I kan snakke om og byder på quizer. Alt sammen noget som kan stimulere en god diskussion rundt om middagsbordet, hvor børnene selv kan være med til at finde svarene.

Vi er rigtig glade for samarbejdet med Fredericia Bibliotek, som leverer alle de faktuelle oplysninger og spørgsmål til Kloge Åge sms’er. Her sidder Lone, som er specialist i spændende viden i børnehøjde og arbejder hårdt på at finde forunderlig og finurlig viden. Hun er nemlig ansvarlig for alle de lækre godbidder, som ender på din mobil. Besøg gerne Fredericias Facebook side på www.facebook.com/fredericiabibliotek

Her er nogle flere eksempler på sms:

“Din krops mindste muskler er bla. dem ved hver hårsæk. De får håret til at rejse sig, når du får gåsehud. Nordmænd kalder det ståpels. Hvornår får du gåsehud?”

“Verdens mindste fugl er Humlebi Kolibrien. Den vejer 2 gram og er 5 cm lang. Hvad svarer det til i pastaskruer? Alle Kolibrier kan manøvre som en helikopter.”

“Du kan ikke kilde dig selv. Din hjerne fortæller din krop, hvad der vil ske, før kroppen udfører opgaven. Det kilder kun når man ikke er forberedt på det.”

Læs mere om Kloge Åge og tilmeld dig sms servicen her