Send more money, please…..

Vi har været væk i nogle dage, Jane og mig.

Ann & Jane

her er vi

Vi tager nemlig væk hver 3. måned for at blive inspireret. Vi gør det for at kunne tænke nyt og anderledes, for når man render rundt og svarer på mails, bestiller postsedler, kontakter leverandører, opretter varer, skriver tekster og alt det andet vi får tiden til at gå med, så glemmer man helt at udvikle sig.

Derfor tager vi afsted.

Nogle gange mødes vi med Henriette, nogle gange er vi  på seminar hos Kids n’Tweens, som vi er partner i. Denne gang mødtes vi med Lars, som hjælper os med tekster samt at tage et helikopter blik på vores virksomhed.

Vi tænker mega store tanker når vi er sammen med ham. Sådan noget med at Kloge Åge er med til at løfte Danmarks Råstof til at blive en innovativ generation, som vi skal have Lego, Novo Nordisk, Danfoss og alle museer og attraktioner i Danmark, hvor man bliver klogere, til at tage del i.

Vi taler også om nye visioner for Legeakademiet, visioner som at placerer os som top 3 når TV Avisen skal vælge en virksomhed, som de vil interviewe og vil høre mere om leg og læring. Visioner der gør at vi føler at vi tager et samfundsmæssigt ansvar, som virksomhed.

Det er sådan nogle tanker man ryster lidt i bukserne af…..

Tør man virkelig tænke så stort?

Vi tør godt. Selvom vi kigger på hinanden en gang imellem og griner af de store ord i vores små munde, så er der en snert af alvor i det.

I en tid hvor der bliver sparet over alt, har forældrene brug for en håndsrækning, et sted hvor de kan give deres børn den læring og den udvikling, som deres børn har krav på, ligegyldig om de er mega inteligente, super motorisk stærke eller lige netop det modsatte.

Og vi som virksomhed skal råbe politikere, offentlige instanser og store virksomheder op og fortælle dem at der må ikke spares på vores børn, det er vores råstof, det er vores pension og det er vores ansvar.

Det er børnene de skal investere i.

Så hvis du kender nogle i de store virksomheder i Danmark, som du mener skal tage del i at gøre vores børn nysgerrige efter mere viden, så fortæl dem om Kloge Åge. Fortæl dem, at vi er en lille virksomhed, der tager det ansvar, de burde gøre og giv dem vores tlf. nr. 27629420 så de kan komme med i båden af virksomheder, der tager et samfundsmæssigt ansvar, ok?