Legeakademiet – også for børn med særlige behov

Af Gæsteblogger Marlene Tygesen D. Hansen medlem af foreningen www.hjernebarnet.dk og mor til Marie.

Ved et tilfælde opdagede jeg Jer da jeg ledte efter legetøj til min handicappede datter. Marie har en medfødt genfejl der gør at hun er både fysisk og psykisk handicappet.

Marlenes datter Marie på 4 år

Jeg træner selv Marie herhjemme og det har altid været utroligt svært at finde noget legetøj der kunne fange hendes opmærksomhed. Dels har hun nedsat syn og dels er hun meget sensitiv på hænderne, hvilket gør at hun er meget varsom med hvad hun rører ved.

Når jeg søger på nettet efter ting til hende søger jeg med ord som ”sansestimulerende”, ”motorik”, ”musik”, ”rytmik” m.m. og gang på gang dukkede Legeakademiet op. Jeg ledte faktisk efter sider, der var målrettet handicappede børn, men da disse sider er meget få besluttede jeg at gå på opdagelse hos Jer – og sikke et held!

Det absolut fedeste ved siden er alders- samt kategoriopdelingen!! Det sparer mig for oceaner at tid, da jeg nogenlunde ved hvor Marie ligger rent alderssvarende på de forskellige udviklingstrin.

Derudover blev jeg overrasket over det spændende legetøj i lækre og anderledes materialer end dem jeg normalt ser i de gængse legetøjsbutikker.

Jeg valgte enkelte ting ud og føjede dem til Maries fødselsdags ønskeseddel – velvidende at det der vises på billeder på nettet ofte ikke er helt så lækkert/flot når man får det hjem i stuen. Men det var det!

Maries første legetøj var puden med søde knitrende insekter, lyd klodserne med dyremotiver og en flot faldskærm. Faldskærmen var et stort hit og de indbudte børn (Marie med lidt hjælp) holdt lystigt fat i faldskærmen mens vi sang fødselsdagssang. Faldskærmen stimulerer synet og lægger op til at bruge hænderne, samtidig med at den fastholder børnenes koncentration under sanglege – perfekt til børn som Marie.

Siden har både jeg og andre købt mange ting til Marie fra Jer og det bedste for os er at tingene lever op til forventningerne – der loves ikke noget fra Jeres side, der ikke overholdes.

Jeg kan ikke udpege én bestemt ting der har været bedre end andet for Marie, men jeg kan varmt anbefale andre med sensitive børn at købe ting som fugleredegyngen, chiffontørklæder, tromme, sansebolde (de er lækre, flotte og ikke ”farlige” at røre ved!), bowlingespil og lydklodser.

Jeg ved at blandt de andre forældre i vores forening for folk, der hjemmetræner deres børn www.hjernebarnet.dk er jeres produkter også et hit; dels pga. at de skiller sig ud fra andet legetøj, spil mm, men også fordi legetøjet er giftfrit hvilket vi vægter højt, idet vi ikke ønsker at tilføre vores handicappede børn flere problemer, i form af giftstoffer, end de allerede har.

Jeg har førhen købt mig fattig i legetøj Marie ikke turde røre ved eller som bare ikke fangede hendes opmærksomhed – det gør jeg ikke mere og det rigtigt gode er at jeg kan sidde i ro og mag og bestille tingene hjemme i min egen stue når mine børn sover om aftenen!